3F Superligaen

Thomasberg tilfreds med FCM’s testsejr over Fredericia – se målene her

FC Midtjylland vandt onsdag en testkamp mod FC Fredericia med 3-0. Efter kampen var Thomas Thomasberg ganske tilfreds med sine spillere. Se kampens mål her.

Thomas Thomasbergs FC Midtjylland sejrede over FC Fredercia i en testkamp. Se målene her.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Sejre varmer altid.

Men det var ikke dog ikke det vigtigste for FC Midtjyllands nye cheftræner onsdag stod i spidsen for ulvene i en test mod NordicBet Liga-holdet FC Fredericia.

FC Midtjylland vandt opgøret med 3-0 i Herning på blandt andet to sjældne mål og en assist af Edward Chilufya, som du kan se længere ned i artiklen. Især spillet på banen glædede Thomasberg.

– Jeg synes, det var en god kamp. Det, vi fik ud af kampen, ville vi ikke kunne simulere til en træning. Hverken offensivt eller defensivt, siger Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Tingene kan selvfølgelig fortsat blive bedre, og der mangler nogle gange den sidste intensitet, når det ikke er point, som står på spil. Men jeg synes faktisk, vi fik øvet os på noget, vi ikke kan gøre til træning. Samtidig fik jeg set mere end blot 11 spillere. Det var meget positivt.

Mål og Highlights: Se drømme-debuten for ‘ny’ FC Midtjylland-træner i Odense

– Jeg synes, der var nogle som viste sig rigtig fint frem. Jeg fik noget læring – både om hvor vi står henne i forhold til den måde, vi gerne vil spille på, men samtidig så jeg nogle forskellige kompetencer i truppen, jeg kan gøre brug af i forskellige faser af en kamp. Der er eksempelvis stor forskel på typerne af kanter og angribere, vi kan vælge at spille med.

Testkampen, der blev spillet á 2 gange 40 minutter, startede med 1-0 målet sat ind af Frederik Heiselberg efter assist af Edward Chilufya. Det blev startskudet til sidstnævntes dag i hopla.

For offensivspilleren satte målet til 2-0 ind inden pausen, og udbyggede til 3-0 i anden halvleg, hvilket også blev slutresultatet. Du kan se alle kampens mål i opslaget herunder.

I næste kamp er der igen point på spil for Thomasbergs tropper i Superligaen, som vandt sin første kamp i Kvalifikationsspillet mod OB ude. Mandag møder holdet Lyngby BK med kampstart klokken 14.00. Du kan se opgøret på Canal 9 og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P