3F Superligaen

FCK’s Neestrup før pokalkvartfinale: Alt for længe siden, vi har været i finalen

Der er gået alt for lang tid siden F.C. København senest var i pokalfinalen. Det mener klubbens cheftræner, Jacob Neestrup, der peger på koncentration og tålmodighed som nøglen i kvartfinalen ude mod Vejle torsdag.

FCK-cheftræner, Jacob Neestrup, har stor respekt for Vejle inden torsdagens returopgør i Pokalen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Knap seks år.

Så længe siden er det, at F.C. København senest var i finalen i Pokalen, hvor man samtidig vandt over Brøndby IF.

Spørger man klubbens cheftræner, Jacob Neestrup, er det alt for lang tid. Derfor går han og holdet benhårdt efter at spille sig videre mod Vejle Boldklub i torsdagens returopgør i kvartfinalen.

– Vi har et mål om at vinde pokalturneringen, og det er alt for længe siden, vi har været i finalen. Den er tilbage i Parken i år, og det er en oplevelse, vi alle sammen jagter, siger Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.

Som nævnt vandt F.C. København trofæet senest i 2017, og er med otte finalesejre kun overgået af AGF (ni gange, red.) som det hold, der har vundet pokalturneringen flest gange gennem historien.

Husk, at du også kan læse alt campo.dk’s indhold i vores app. Du finder den ved at trykke på banneret herunder

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Med sig til opgøret i Nørreskoven i Vejle har F.C. København en 2-0 føring fra det første kvartfinaleopgør mod Vejle i Parken. Trods føringen og det faktum, at Vejle til daglig spiller i landets næstbedste række, er der stor respekt fra Neestrup for torsdagens modtstander.

– Vi har respekt for opgaven. Vejle er på Superliga-niveau, og de vil gøre alt hvad de kan for at gøre det svært for os. Vi skal tage styring på kampen og fastholde den intensitet, vi har spillet med hele foråret. Gør vi det, så er jeg også overbevist om, at vi er med i bowlen efter kampen, siger Neestrup og fortsætter:

– Jeg forventer, at kampbilledet igen bliver med os mest på bolden, så vi skal spille koncentreret og tålmodigt hele vejen.

Pokalkvartfinalen mellem Vejle Boldklub og F.C. København sættes i gang klokken 19.30 torsdag. Du kan se opgøret på 3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P