3F Superligaen

Horsens forlænger med 24-årig kantspiller

AC Horsens har forlænget med en af klubbens kantspillere indtil sommeren 2026.

AC Horsens Logo

Thomas Santos kan kalde sig AC Horsens-spiller indtil sommeren 2026.

Det er resultatet af den kontraktforlængelse han og klubben har indgået onsdag.

Thomas Santos skiftede fra Skive IK for knap to år siden, hvor en aftale frem til sommeren 2024 blev indgået. Den nye aftale er altså en to-årig forlængelse.

I AC Horsens er man glade for forlængelsen med Santos, der fremhæves som en af klubbens største profiler af cheftræner Jens Berthel Askou.

– Det er en fantastisk nyhed, at vi har forlænget med en af vores største profiler gennem de seneste par sæsoner. Santos har været en meget vigtig spiller, siden første dag han kom, og han er en evig kilde til uro for modstanderne med sine hidsige energiske løb og sin udfordrende og insisterende stil, siger Horsens-cheftræneren til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Ligeledes har han udviklet sig til at være utroligt solid i sit defensive arbejde, hvor hans vilje, disciplin og aggressivitet har været afgørende for vores udtryk og evne til at stå imod. Han har også vist sig som en alsidig spiller, der kan dække flere positioner, og vi ser frem til at videreudvikle hans evner som en kampafgørende spiller for os.

Thomas Santos har indtil videre optrådt i 57 kampe for AC Horsens, hvori det er blevet til tre mål og syv assists. Han har udover Skive IK en fortid i Silkeborg IF.

Næste opgave for AC Horsens i Superligaen er, når østjyderne på tirsdag skal møde Silkeborg IF ude. Der er kick off klokken 18.30, og du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P