Dansk Fodbold

DBU-formand: Vi er skuffet… men fortsætter arbejdet

DBU og det danske kvindelandshold får ikke foreløbig mulighed for at opleve EM på hjemmebane, som de danske herrer gjorde for snart to år siden. Tirsdag blev Schweiz udråbt som arrangør af EM i 2025.

DBU formand Jesper Møller om EM 2025 for kvindelandshold
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Æv. Intet EM på hjemmebane til det danske kvindelandshold i sommeren 2025.

Tirsdag offentliggjorde UEFA nemlig, at Schweiz bliver arrangør af turneringen, hvor Danmark ellers var en del af et fælles nordisk bud.

Hos DBU er man skuffede over udfaldet.

– Naturligvis er vi skuffede, men arbejdet stopper ikke her. Vi vil fortsat arbejde for den europæiske sportsmodel, og vores vigtigste prioritering er nu at fortsætte udviklingen af kvindefodbolden i Danmark og Europa. Og så glæder vi os til at følge det danske kvindelandshold fremover. Tillykke til vinderne fra Schweiz, siger Jesper Møller til dbu.dk.

Samarbejdet for at få EM til blandt andet Danmark har krævet stort samarbejde med de andre nordiske lande, hvor Sverige, Norge, Danmark og Finland også har fået støtte fra Færøerne og Island.

– Jeg vil gerne rette en særlig stor tak til Odense Kommune, Københavns Kommune og Sport Event Denmark for den kæmpe indsats, de har ydet i det nordiske bud, slutter Jesper Møller. 

ØV! Intet EM til Danmark i 2025

Også kvindelandsholdet er der skuffelse over, at chancen for at spille i en fyldt Parken glipper i denne omgang.

– Det er jo rigtig ærgerligt. Det havde været kæmpestort at få EM til blandt andet Danmark. Det er jo bare ærgerligt, men det er jo desværre sådan, det er, lyder det fra landsholdsspillere Simone Boye Sørensen til tv2.dk.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P