3F Superligaen

Mål og Highlights: Se Viborg hænge på i toppen efter magtdemonstration i Brøndby

På besøg på Brøndby Stadion skulle Viborg søndag kapitalisere på, at Superligaens øvrige to tophold mødes senere søndag, og viborgenserne skuffede bestemt ikke.

Viborg vandt søndag aften på udebane mod Brøndby i den første kamp i Superligaen mesterskabsspil 2023.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Med mere end ti minutter tilbage af kampen forlod hjemmeholdets fans så småt Brøndby Stadion.

Kort forinden havde gæsterne fra Viborg nemlig lukket og slukket for spændingen i kampen med deres scoring til slutresultatet 0-3.

Med den flotte sejr bygger Viborg videre på den statistik, der ikke har givet nederlag på Brøndby Stadion i en superligakamp siden 2007. Af de seneste syv kampe på den københavnske vestegn har Viborg således vundet fire – senest 0-2 i november.

Det var forårets helt store Viborg-oplevelse, tunesiske Elias Achouri, der efter 10 minutters spil bragte gæsterne foran 0-1, da han på en kontrolleret halvflugter sendte læderet forbi en særdeles stillestående Mads Hermansen i Brøndby-målet.

En lige første halvleg sluttede uden yderligere mål, og retfærdigvis skal det siges, at Brøndby formåede at holde kampen åben helt til 20 minutter før tid.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Viborg kunne også være ganske godt tilfreds med deres målmand, Lukas Lund, der af flere gange reddede de til dagen hvid-blusede viborgensere.

Her viste midtbanespilleren Magnus Westergaard flot springkraft, da han på et oplæg fra første halvlegs målscorer stangede den målmæssige fordobling ind.

Med ti minutter tilbage af kampen var det så Viborgs nyindkøb, den portugisiske angriber Paulinho, der forårsagede masseudvandringen fra Brøndby Stadion med sin første scoring i Superligaen.

Lukas Lund diskede op med yderligere én særdeles flot redning på Nicolai Vallys’ forsøg, og dermed blev det ved de 0-3.

Med sejren hænger Viborg fast i toppen, hvor FC Nordsjælland og F.C. København senere søndag mødes indbyrdes. For Brøndbys vedkommende er der pludselig ganske langt op til medaljepladserne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P