Premier League

FA åbnede sag mod dem efter to vanvittige minutter mod United – nu reagerer Fulham-duo

Marco Silva og Aleksandar Mitrovic undskylder nu for deres opførsel, efter de begge blev udvist i FA Cup-opgøret mod Manchester United.

Marco Silva og Mitrovic undskylder nu for deres handlinger mod Manchester United.
Foto: https://www.fulhamfc.com/news/2023/march/29/a-message-from-marco-and-mitro/

Fulham smed det hele på gulvet mod Manchester United.

Tre røde kort på to minutter sørgede for, at Fulham gik fra total dominans og føring til nedsmeltning og nederlag i FA Cup-opgøret på Old Trafford.

Sidenhen har det engelske fodboldforbund, FA, åbnet en sag mod to af de udviste, manager Marco Silva og topscorer Aleksandar Mitrovic, for, hvad de mente var, upassende opførsel overfor dommer Chris Kavanagh.

Og nu udtaler de to Fulham-frontfigurer sig for første gang, siden FA’s sagsåbning.

– Jeg har fortrudt, hvad der skete, og jeg har snakket med Chris Kavanagh for at sige undskyld, siger Silva i et officielt statement til Fulhams hjemmeside.

– Følelserne var store på Old Trafford, og som jeg sagde på pressemødet efter kampen, så skulle jeg have kontrolleret mine følelser bedre, fortæller han yderligere.

Også Mitrovic er kommet til orde på hjemmesiden.

– Jeg har været afsted med landsholdet og har haft lidt tid til at tænke over Manchester United-kampen. Som alle ved, var det en følelsesladet omgang, hvor vi gav alt, hvad vi havde for at nå semifinalen i FA Cuppen, indleder serberen.

Tre røde kort på ét minut: Fulham smed alt på gulvet mod United

– På et personligt plan fortryder jeg min ageren, som betød, jeg blev udvist. Jeg lod mine frustrationer tage kontrollen over mig, og måden, jeg reagerede på, var forkert.

– Jeg har accepteret min karantæne på tre kampe for mit røde kort. Jeg har snakket med Chris Kavanagh for at undskylde, og jeg har meldt mig til at modtage en bøde af klubben, siger han yderligere.

Det røde kort betyder, at Fulham kommer til at mangle deres topscorer i de tre næste Premier League-opgør mod Bournemouth, West Ham og Everton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P