Norge raser efter spansk afklapsning: Det må være hæsligt
På pairet ligner det en sikker spansk sejr, men alligevel er der harme i Norge efter 3-0-nederlaget.
Ikke bare én men to gange følte Norge sig snydt for et straffespark.
På Estadio La Rosaleda i Malaga gik Norge lørdag aften fra banen med et 3-0-nederlag til Spanien.
Det var dog ikke kun et nederlag, de norske spillere gik fra banen med, for efterfølgende var det tydeligt for enhver, at de også gik fra græsset med en bitter smag i munden.
– Vi rør dem knapt, og så går de jorden, og så er der frispark. Det er virkelig en skam, at dommeren bidder på. Dommeren skal forsøge at holde det så fair som muligt, men det være hæsligt for dem konstant at skulle forholde sig til film og den slags. Det har foregået i så mange år nu. Jeg forstår ikke, at de stadig bidder på, men det gør de, sagde Alexander Sørloth efter kampen til TV2 Norge.
Den på papiret klare 3-0-sejr til værter var langt fra så overbevisende som ved første øjekast.
De teatralske spaniere var nemlig ikke eneste kritikpunkt fra nordmændene, for den spanske sejr kom også i hus efter en god portion fransk hjælp.
Vilde fire minutter: 32-årig debutant scorede to lynmål da Spanien sejrede over NorgeI to omgange følte Norge sig nemlig snydt for et straffespark.
– Jeg er ret sikker på, at jeg skulle have haft et straffespark. Han kommer med knopperne lige ind på min ankel. Jeg er sikker på, at jeg bliver straffet, hvis jeg siger mere. Jeg vil ikke sige mere om dommeren, det er bedst sådan, lød det efter kampen fra Arsenal-profilen Martin Ødegaard.
Den norske landsholdsanfører henviser til en episode i første halvleg, hvor han afsluttede og efterfølgende blev ramt af en fremadstormende Rodri.
Den franske dommer Benoît Bastiens fløjte forblev dog tavs.
Skidt nyt for Manchester City og Norge: Haaland skadet – forlader landsholdslejren– Det er et tydeligt straffespark. Han afslutter, og så må man ikke ramme ham efterfølgende. Hvis jeg rammer en, efter bolden er væk, så er det et straffespark. Jeg bliver lidt træt af det her. Det jeg ser her på replay er præcis det samme, som jeg så fra bænken. Der var gang i noget fransk arrogance. Det er sådan, det er, men det er ufatteligt, lød det efter kampen fra landstræner Ståle Solbakken.
Kort efter situationen med Martin Ødegaard ville Norge igen have straffespark, da Dani Carvajal skubbede Mohamed Elyounoussi omkuld i feltet, men endnu engang var der ingen hjælp at hente fra dommeren.
Spanien lukkede kampen med scoringer til 2-0 og 3-0 med henholdsvis seks og fem minutter tilbage af kampen.