1 min læsningUnited-offensiv er frustreret: Spilletid er vigtig for mig
Anthony Elanga er ikke tilfreds med mængden af spilletid i Manchester United.

Anthony Elanga står noteret for 16 Premier League-kampe i denne sæson.
Alligevel er den unge United-spiller ikke tilfreds med situationen i klubben.
Tager man et kig på Manchester Uniteds seneste 13 kampe i den bedste engelske række, har han da også kun været på banen i seks af dem – og ikke fået mere end maksimum 21 minutter på banen i samme kamp.
Nu giver Elanga udtryk for, at den manglende spilletid går ham på.
-Det er frusterende. Det er vigtigt for mig at spille.
– Jeg har fokus på Manchester United lige nu. Jeg kan godt lide klubben, men spilletid betyder meget for mig.
– Jeg har talt med ten Hag (United-manager, red.) – jeg ved, hvad han forventer af mig, og så er det op til mig at bevise det på træningsbanen, siger Anthony Elanga ifølge journalisten Fabrizio Romano.

Den svenske offensivspiller tørnede ud for IF Elfsborg og Malmö FF på ungdomsniveau, inden han senere blev en del af Manchester Uniteds ungdomssystem.
I vinteren 2022 blev han rykket op i storklubbens førsteholdstrup, og hans nuværende aftale med Manchester United strækker sig frem til sommeren 2026.