International Fodbold

Hvem er den bedste Kasakhstan spiller? – Lær mere om Danmarks kommende modstander her

Søndag eftermiddag går det løs, når Danmark møder Kasakhstan i EM-kvalifikationen. Men hvem spiller egentlig for Kasakhstan? Se truppen her.

Hvem spiller for Kasakhstan, og hvem er den bedste Kasakhstan spiller?
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvem spiller for Kasakhstan? Og hvem er den bedste Kasakhstan spiller?

Danmark fik en fin start på EM-kvalifikationen torsdag aften, da Finland blev besejret med 3-1 i Parken. Her var det unge Rasmus Højlund, der i høj grad stjal overskrifterne med sit hattrick.

Søndag skal Højlund og co. så forsøge at gøre det igen. Denne gang i Astana, hvor Kasakhstans landshold har hjemmebane.

Men hvor Finland havde flere kendte ansigter med i truppen som Lukáš Hrádecký, Teemu Pukki og Oliver Antman, så er det formentligt langt de færreste, der kender spillerne, der repræsenterer Kasakhstans landshold.

Hvem spiller for Kasakhstan? – se truppen her

Målmænd:

  • Stas Pokatilov
  • Igor Shatskiy
  • Bekkhan Shaizada

Forsvar:

  • Sergei Malyy
  • Marat Bystrov
  • Maxim Samorodov
  • Bagdat Kairov
  • Mikhail Gabyshev
  • Timur Dosmagambetov
  • Abzal Beysebekov
  • Alexandr Marochkin
  • Temirlan Yerlanov

Midtbane:

  • Aslan Darabayev
  • Askhat Tagybergen
  • Bauyrzhan Islamkhan
  • Abylaikhan Zhumabek
  • Yan Vorogovskiy
  • Arman Kenessov
  • Bakhtiyor Zainutdinov
  • Ramazan Orazov

Angreb:

  • Lev Skvortsov
  • Vladislav Prokopenko
  • Abat Aimbetov

Landstræner:

  • Magomed Adiev

Kilde: UEFA.com

Hvem spiller for Kasakhstan, og hvem er den bedste Kasakhstan spiller?
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017

Hvem er den bedste Kasakhstan spiller?

Ser man på de enkelte spilleres klubbaggrund, så er det heller ikke klubber, der ligefrem springer i øjnene – og derfor er det da også svært at udpege en spiller, som decideret kan kaldes for den bedste.

Langt størstedelen af spillerne på Kasakhstans landshold gør sig således til dagligt i den hjemlige liga for klubber som FC Astana, FK Aktobe og Ordabasy Shymkent, mens et fåtal gør sig uden for landets grænser – primært i den russiske liga.

Skal man fremhæve en spiller, kunne det være den offensive midtbanespiller Bakhtiyor Zaynutdinov. Ifølge Transfermarkt er Zaynutdinov den mest værdifulde spiller i Kasakhstan-truppen med en markedspris, der vurderes til 5 millioner euro – svarende til omkring 37 millioner kroner. Samtidig er han en af de få udlandsprofessionelle i truppen, da han er på kontrakt i russiske CSKA Moskva, hvor han er fast starter.

Zaynutdinov er desuden blandt de mere rutinerede kræfter for Kasakhstan med 27 landskampe på bagen. Og så er han holdets mest målfarlige spiller med 10 scoringer. Han har dog døjet med skader på det seneste og fik derfor kun 27 minutter på banen i det seneste opgør mod Slovenien.

Andre nævneværdige Kasakhstan-spillere kunne være den 27-årige FC Astana-angriber, Abat Aimbetov, som står noteret for seks mål i 27 landskampe, eller den rutinerede 32-årige centrale stopper Sergey Malyy, som er den med flest landskampe i truppen – 63 styks.

Hvor og hvornår spilles EM 2024 i fodbold – Få svaret her

Danmark vs. Kasakhstan gennem tiden

Danmark og Kasakhstan har stået over for hinanden fire gange gennem historien – af to omgange i kvalifikationen til VM-slutrunderne i henholdsvis 2006 og 2018.

Alle fire gange er det blevet til dansk triumf – og ofte også med mere end et enkelt mål. Senest de to nationer stødte sammen var tilbage i juni 2017. Her blev det til en 3-1-sejr til Danmark på Kasakhstans hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter H2H-statistikken

I alt har Danmark scoret 12 gange mod Kasakhstan i de fire indbyrdes opgør – svarende til et målsnit på tre per kamp. Modsat har Kasakhstan blot formået at score mod Danmark tre gange.

Topscorerliste for Danmark mod Kasakhstan

  • Christian Eriksen – 3 mål
  • Peter Møller – 2 mål
  • Kasper Dolberg – 1 mål
  • Andreas Cornelius – 1 mål
  • Nicolai Jørgensen – 1 mål
  • Peter Ankersen – 1 mål
  • Michael Gravgaard – 1 mål
  • Jon Dahl Tomasson – 1 mål
  • Christian Poulsen – 1 mål

Opgøret mellem Danmark og Kasakhstan fløjtes op søndag eftermiddag klokken 15:00. Kampen kan følges direkte på TV2 og TV2 PLAY.

Se den øjeblikkelige stilling i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe herunder

HUSK: Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store. Se mere her:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P