Vild udmelding: Champions League-vinder mener, at Klopp bør stoppe i Liverpool
Liverpool har skuffet fælt i indeværende sæson. Nu mener én af klubben tidligere spillere, at det er på tide, at Jürgen Klopp træder af som træner i klubben.
Champions League, Premier League, Klub-VM og mere til.
Jürgen Klopp har vundet alt, hvad der overhovedet kan vindes i sin tid som Liverpool-træner, men denne sæson har været langt under, hvad man efterhånden har kunnet forvente.
Senest blev det til et tidligt exit i Champions League-ottendelsfinalen, hvor holdet over to kampe tabte 6-2 til Real Madrid, og i ligaen har holdet smidt point mod hold som Bournemouth og Wolves.
På grund af de dårlige resultater mener den tidligere Champions League-vinder med Liverpool Dietmar Hamann, at den karismatiske tysker bør pakke sine ting og forlade klubben til sommer, hvis ikke truppen får tilført friske kræfter:
– Hvis de ikke henter spillere til sommer, så kan jeg ikke se ham (Klopp, red.) blive, siger Hamann til Sky Sport Germany.
– Jeg kan ikke se ham blive, hvis ikke han har den mindste chance for at spille med om en titel. Jeg synes, at det ville være bedst for begge parter, hvis de går hver til sit til sommer.
– Holdet er faldet fra hinanden i de sidste par måneder. For en træner, der har været der så længe, tror jeg, at de bliver næsten umuligt at vende rundt, siger Hamann yderligere.
Van Dijk med opråb til Liverpool: Det siger sig selv!Også forsvarsklippen Virgil van Dijk har udtalt sig om Liverpools nuværende situation. Læs mere om dét ovenfor.