VM 2026

Chokerende meldinger – Qatar dropper nu arbejdet for bedre vilkår og forhold til migrantarbejdere

Emiren af Qatar, Sheik Tamim bin Hamad Al Thani, ses her med VM-trofæet til VM-finalen
Foto: Ritzau Scanpix

Det var hensigten hos FIFA, at VM i Qatar 2022 skulle bruges til at forbedre vilkårene hos de mange migrantarbejder i landet. Det var også Qatars eget ønske. Sådan lød det i efteråret 2022 fra ørkenstaten. Men virkeligheden er en anden i dag, og nu har Qatar droppet samarbejdet med flere internationale organisationer og opsagt aftaler med landets migrantarbejdere. Hollandsk avis afslører ligeledes, at blot to dage efter VM droppede Qatar flere aftaler med internationale fagforeninger.

Kritikken mod Qatar var enorm før og under VM i fodbold.

Forholdene for de mange internationale migrantarbejdere var skandaløse, og tusindevis af migrantarbejdere døde under opførslen af de VM-stadioner, hvor det danske landshold og verdens allerstørste fodboldstjerner spillede sine VM-kampe.

Og det skulle der så gøres noget ved.

Men selvom Qatar under pres fra medier og internationale sammenslutninger af fagforeninger og arbejdsmarkedorganisationer i løbet af 2022 hævdede, at de ville forbedre forholdene for migrantarbejdere i landet, og selvom de indledte forhandlinger og dialog med en række organisationer, er virkeligheden nu igen en helt anden.

På trods af løfter før VM om bedre arbejdsforhold for migrantarbejdere, forbød Qatar ifølge avisen to fagforeninger at udføre deres arbejde blot to dage efter finalen.

For alt imens FIFA i disse dage afholde kongres i Rwanda, udtrykker den internationale sammenslutning af nationale fagforeninger, GUF, nu stor bekymring om Qatar, der ifølge organisationen har stoppet dialogen om arbejdet for bedre arbejdsvilkår.

Organisationen skrev onsdag aften i en pressemeddelelse:

– Efterhånden som turneringen har forladt byen, har også turneringen forladt migrantarbejderes håb om at få indflydelse på deres liv og deres fremtid. I opløbet til det seneste VM, snarere end at fremskynde reformer og forberede sig på fremtiden, blev fremskridt mod at implementere ændringer i arbejdslovgivning bremset, arbejdsgiverlovløsheden steg, og dialog om samarbejde med globale fagforeninger og migrantarbejdere kom til et brat stop. Manglen på yderligere fremskridt for at beskytte menneskerettighederne, herunder arbejdernes grundlæggende rettigheder til at associere sig og forhandle kollektivt, viser, at der ikke er en håndgribelig eller varig arv fra VM 2022, som Qatar, FIFA og verden kan være stolte af.

Endvidere sender organisationen en rapport fra ørkenstaten, hvor Danmark deltog og fik en skuffende slutrunde i november og december, og hvor migrantarbejdere til stadighed må arbejde under umenneskelige forhold.

– Rapporter fra Qatar afslører løbende brud på den nye arbejdslovgivning fra useriøse arbejdsgivere opmuntret af et fravær af håndhævelse og voksende tillid til, at krænkelser af rettigheder vil forblive ustraffede. Truslerne, anholdelserne og pludselige stop af meningsfuldt samarbejde med Global Union Federations.. … bekræfter yderligere et forringet miljø og tilbageholdenhed med at bygge videre på fremskridt opnået gennem dialog og samarbejde. Positiv forandring er ophørt, lyder det fra organisationen.

Du kan læse hele GUF’s udmelding her.

Også den hollandske avis Trouw skriver, at forholdene er forringet igen.

På trods af løfter før VM om bedre arbejdsforhold for migrantarbejdere, forbød Qatar ifølge avisen to fagforeninger at udføre deres arbejde blot to dage efter finalen.

Det bekræfter den filippinske generalsekretær for BWI (Building and Wood Workers’ International, red.), Ambet Yuson, overfor avisen.

Ifølge avisen har BWI’s medarbejdere stadig lov til at blive i landet, men medarbejderne har været overvåget af staten siden 21. december og må ikke længere kontakte gæstearbejdere.

– Vi havde en konstruktiv dialog før og under VM, men nu er der radiotavshed. Til turneringen krævede vi blandt andet oprettelse af et migrantcenter, hvor gæstearbejdere trygt kunne modtage retsbeskyttelse. Den plan blev afvist. Det sker, fordi VM er slut, og Qatar ikke længere ser nogen grund til at forbedre gæstearbejdernes situation. Vores frygt er blevet til virkelighed. Vi er afskåret, siger Yuson til den hollandske avis.

Yuson fortæller også i avisen sin bekymring for, at det berygtede kafala-system, hvor en migrantarbejder hører under en qatarisk ejer samt får inddraget sit pas, i realiteten vil fortsætte, selvom det officielt blev afskaffet i 2021.

Du kan læse avisens artikel her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P