LaLiga

Trods iskoldt forhold: Real-stjerne forventer ikke at skifte

Selvom forholdet til cheftræner Carlo Ancelotti er nærmest ikke-eksisterende, så regner han ikke med et sommerskifte.

Selvom han har et køligt forhold til cheftræner i Real MAdrid, Carlo Ancelotti, så regner Eden Hazard også med at være i klubben efter sommerens transfervindue.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre kampe i LaLiga – den seneste den 11. september.

Der er langt fra den Eden Hazard, der fra 2012 til 2019 imponerede alt og alle i sin tid i engelske Chelsea, til den Eden Hazard der i dag er reduceret til en mindre fodnote i Real Madrid.

Den tidligere belgiske superstjerne er reelt set ikke en del af Real Madrid-holdet, og med en alder på kun 32, kunne meget da også tyde på et skifte væk fra den spanske hovedstad denne sommer, men det er ikke nødvendigvis sådan, Hazard selv ser på tingene.

– Jeg vil gerne blive. Det har jeg altid sagt. Jeg håber at spille. Jeg venter på igen at komme på banen, så jeg kan bevise, at jeg stadig kan spille fodbold. Folk har deres tvivl, men det er helt normalt, og det forstår jeg udmærket. Men i min verden, så er jeg her stadig næste år. En transfer er ikke på dagsordenen, men man ved aldrig, siger Hazard til RTBF.

Den tidligere belgiske landsholdsspiller har kontrakt med Real Madrid for yderligere én sæson, og på mange måder vil et skifte denne sommer derfor give mening.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Selvom det på nuværende tidspunkt nærmest ligner utopi, så håber Hazard stadig at kunne bryde igennem hos Real Madrid.

– Hvad kunne få mig til at skifte mening? Det ved jeg ikke. Jeg tænker udelukkende på at spille. Det er derfor, jeg ikke engang overvejer at skifte. Inderst inde tror jeg, at jeg kan bringe noget. Det er den følelse, jeg har. Hvis jeg leverer en smule, så får jeg måske tillid igen. Måske kommer de til at sige, at det var en fejl at holde mig ude. Jeg har bare brug for spilleminutter, lyder det fra Hazard.

Lige nu er forholdet til cheftræner, italienske Carlo Ancelotti, dog ikke et godt sted, for faktisk taler de to parter slet ikke sammen.

Hazard afslører: Real Madrid spillede ind i landsholdsstop

– Der er respekt imellem os, men jeg kommer ikke til at sige, at vi taler sammen, for vi taler ikke med hinanden, men der vil altid være respekt. Selv hvis han aldrig lader mig spille igen. Jeg er nødt til at have respekt for en mand som Carlo Ancelotti. Det han repræsenterer i fodbold, det har har leveret i sin karriere. Der er ikke noget problem, lyder det fra Hazard.

Eden Hazard var anfører for det belgiske landshold i holdets to første kampe ved VM, ligesom han blev skiftet ind til sidst i den tredje kamp. Efter det skuffende VM-exit meldte Hazard, at han efter 126 kampe stoppede på det belgiske landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P