Sønderjyske forstærker sig i 2. Division
Sønderjyske har skrevet kontrakt med 27-årige Simon Wæver, der dog først tiltræder til sommer.
Sønderjyske har forstærket truppen frem mod næste sæson.
NordicBet Liga-klubben har skrevet kontrakt med forsvarsspilleren Simon Wæver, der kommer til fra B93.
Der er dog ikke tale om en øjeblikkelig forstærkning, for Wæver tiltræder først til sommer, og indtil da skal han forsøge at hjælpe sin nuværende klub, B93, med at sikre oprykning fra den danske 2. Division.
– Jeg er stolt over at have skrevet kontrakt med Sønderjyske Fodbold, og jeg glæder mig til at tage hul på de nye udfordringer i Sønderjylland til sommer. Det er en spændende klub, og jeg er sikker på, at jeg får mulighed for at udvikle mig godt i klubbens stærke fuldtids-setup.
– Her og nu bruger jeg dog alle kræfter på at gøre arbejdet færdigt i B.93. Vi har netop taget hul på et spændende forår, hvor vi gerne vil kæmpe med om oprykning, og det vil betyde meget for mig at slutte godt af i B.93, inden jeg tager videre på nye eventyr, siger Simon Wæver.
B93 er i skrivende stund at finde på tredjepladsen i den danske 2. Division, men holdet har kun ét point til Esbjerg på andenpladsen og to til Aarhus Fremad på førstepladsen, og derfor kan de rykke forbi begge konkurrenter, da de har spillet én kamp færre.
Sønderjyske skal spille på superligastadion søndagHøjrebacken Wæver har fået sin fodboldopdragelse i Lyngby, og så har han udlandserfaring fra tre mindre klubber i amerikansk fodbold. I Sønderjyske glæder de sig over tilføjelsen.
– Simon Wæver er en kvik og hurtig spiller, som længe har været en profil i 2. division, og som vi har holdt godt øje med i en længere periode. Vi ser frem til, at han skal udvikle sig yderligere i vores omgivelser, og ind til han tiltræder til sommer, har han en vigtig opgave sammen med B.93, hvor de skal forsøge at holde sig inde i den hårde topstrid i 2. division. Derefter glæder vi os til at se ham i den lyseblå trøje, siger sportschef Esben Hansen.
Sønderjyske indtager lige nu tredjepladsen i NordicBet Ligaen, og med hele syv point op til Hvidovre på andenpladsen, er der god chance for, at Sønderjyske og B93 vil være at finde i samme række efter sommerferien.