Premier League

Frank om Toney: Svær at komme udenom for landstræneren

Thomas Frank har svært ved at se den engelske landstræner komme udenom Brentford-angriber Ivan Toney, som lige nu har en gambling-sag hængende over hovedet.

Brentfords danske manager Thomas Frank har svært ved at se den engelske landstræner Gareth Southgate komme udenom Ivan Toney.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Ivan Toney har allerede erkendt en række af anklagerne.

Den engelske Brentford-angriber står anklaget for hele 262 brud på det engelske fodboldfordbunds betting-regler, men endnu er han ikke dømt, og derfor kan han fortsat spille for Brentford i Premier League.

Den manglende dom betyder også, at han stadig kan spille for det engelske landshold, som han én gang tidligere har været udtaget for, og ser man alene på præstationerne på banen, så bør han udtages til Englands kommende kampe.

– Hvis man ser på præstationerne, så mener jeg ikke, at man kan komme udenom ham, men jeg ved godt, at der er nogle andre typer, og det afhænger af, hvilken slags angriber han (Gareth Southgate, red.) vil have, siger Frank ifølge The Independent.

Medie: Toney indrømmer brud på bettingregler – lang karantæne kan vente

– Jeg mener, at [Toney] har vist på mål og assist, hvilket er to fine statistikker at ligge højt på, at han er nummer to efter Harry Kane. Jeg er med på, at Marcus Rashford også kan spille som angriber, men uanset om han er angriber eller wing, så er han en anden type, lyder det fra Frank.

Faktisk var den engelske landstræner til stede, da Brentford for første gang i 13 Premier League-kampe tabte, da de lørdag måtte tage fra Everton og Goodison Park med et 1-0-nederlag.

Mål og Highlights: Se Evertons lynscoring ødelægge Brentfords stime

Det engelske landshold står overfor to EM-kvalifikationskampe senere i marts, hvor de først skal en tur til Napoli for at møde Italien den 23. marts, hvorefter de tre dage senere tager imod Ukraine hjemme på Wembley.

Selvom Ivan Toney lige nu er den næstmest scorende englænder i Premier League i denne sæson, kun overgået af Harry Kane, så er Brentford-manager, Thomas Frank, med på, at der er flere ting, der spiller ind.

– Jeg forstår godt, at det overordnet set er en vanskelig situation, men jeg synes bare, at Toney er en rigtig god angriber, lyder det således fra Frank.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P