Dansk Fodbold

Bekræftet: Her er de fire kandidater til årets træner 2022

Fire danske trænere er i kandidatfeltet til at blive kåret som årets træner 2022. Se de fire kandidater her.

Årets træner 2022
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF, Brentford, Mainz og FC Nordsjælland.

Året 2022 er afsluttet og dermed er det tid til at finde ud, hvilken træner der har gjort det bedst i løbet af det forgangne år.

DBU og Bold.dk kan i samarbejde løfte sløret for de fire kandidater til at tage titlen som Årets træner 2022. Fire danske trænere, der alle har præsteret flot i løbet af 2022 i deres respektive jobs.

Og skulle man ikke allerede have gættet det, så har de fire kandidater en speciel tilknytning til de ovenstående fire klubber. Det er nemlig her, de gør sig til dagligt.

Der er således tale om et kandidatfelt bestående af Silkeborg IFs Kent Nielsen, Brentfords Thomas Frank, Mainz’ Bo Svensson og FC Nordsjællands Flemming Pedersen.

Kandidatfeltet er udvalgt af 64 stemmeberettigede trænerkollegaer fra Superligaen til 3. Division, kvindernes to bedste rækker samt landstrænere. Og vinderen – altså træneren med flest stemmer – vil blive kåret i den nærmeste fremtid (Meldes endnu ikke hvornår).

Medie: Gerrard tæt på nyt job – har holdt møde med klubtoppen

Her er de seneste ti års vindere:

  • 2021: Kasper Hjulmand, Landsholdet
  • 2020: Thomas Frank, Brentford
  • 2019: Åge Hareide, Landsholdet
  • 2018: Åge Hareide, Landsholdet
  • 2017: Kasper Hjulmand, FC Nordsjælland
  • 2016: Ståle Solbakken, FC København
  • 2015: Jakob Michelsen, SønderjyskE
  • 2014: Kent Nielsen, AaB
  • 2013: Jess Thorup, Esbjerg
  • 2012: Kasper Hjulmand, FC Nordsjælland

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P