Mbappé redder PSG i overtiden i Bretagne
De skulle helt hen til kampens overtid, før det lykkedes PSG at score sejrsmålet mod bundholdet Brest.
Med anførerbindet om armen gjorde Kylian Mbappé det, de forventer af ham i Paris Saint Germain.
Den franske landsholdsangriber scorede nemlig sejrsmålet for de franske mestre, som lørdag aften var på besøg hos Brest i Bretagne.
Spanske Carlos Soler havde kort før pausen bragt hovedstadsklubben foran 0-1, men inden pausen lykkedes det alligevel Franck Honorat at udligne for hjemmeholdet.
Den udligning så ud til at skulle holde hele vejen for det hårdt pressede hjemmehold, men i kampens overtid måtte de give fortabt.
Efter et angreb blev Brest-mandskabet fanget højt i banen, og en satset aflevering fra forsvaret og frem i banen endte for fødderne af Lionel Messi.
Medie: Nyt Real Madrid-bud under opsejling? – Mbappé fortrød hurtigt PSG-forlængelseDen argentinske verdensmester sendte med en førstegangsberøring bolden videre over midten. Brest forsvaret forsøgte at trække Kylian Mbappé offside, men det gik for langsomt, og pludselig var den franske landsholdsangriber alene igennem med Brest-målmanden.
Ham havde Mbappé ikke de store vanskeligheder med at runde, og præcis i det sekund stadionuret rundede 90 minutter, lagde Mbappé bolden over stregen.
Med sejren er PSG som minimum sikre på at fastholde den ottepointsføring til Marseille, som de gik ind til 27. spillerunde med. Marseille spiller søndag mod Strasbourg.