3F Superligaen

Horsens-træner: Jeg bekymrer mig om alt muligt

AC Horsens-cheftræner, Jens Berthel Askou, skal forsøge at holde klubben over nedrykningsstregen i Superligaen. Derfor er der mange faktorer, han bekymrer sig om, fortæller han til campo.dk.

Jens Berthel Askou bekymrer sig om mange ting i Horsens.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Søvn, mad og kæresteskænderier.

Det er blot nogle af de ting, som AC Horsens-cheftræner, Jens Berthel Askou, bekymrer sig om, når han forsøger at optimere forholdene i truppen.

Til trods for det, fortæller han til campo.dk, at han er fortrøstningsfuld overfor østjydernes chancer for at overleve i Superligaen, hvor holdet er placeret lige over stregen.

– Det er jo mit job som cheftræner at bekymre mig om alting. Men det gør jeg uanset, om vi vinder eller taber. Jeg bekymrer mig, om spillerne har fået sovet. Om de har været oppe at skændes med kæresten, om de får det rigtige at spise. Om vi gør det, vi skal, i alt, hvad vi laver. Om banen er frossen og så videre og så videre. Så der er jo bekymringer nok, siger Jens Berthel Askou til campo.dk og fortsætter:

– Men i forhold til, om det hele nok skal gå i det store billede, så nej. Fordi jeg har set nok i år og over længere tid til at vide, at vi kan være fortrøstningsfulde.

Horsens-profil om manglende point: Bliver gjort værre end det er

I bunden af Superligaen ligger AC Horsens på den gode side af nedrykningsstregen med syv point ned til AaB og 10 point ned til Lyngby under stregen. Men til trods for tre Horsens-nederlag i træk og det faktum at både AaB og Lyngby er begyndt at røre på sig og skaffe point får ikke Jens Berthel Askou til at gå i panik i nedrykningskampen.

– Vi skal også huske en gang imellem, når vi står i det allerværste og grimmeste at kigge på det store billede. Og der ligger vi stadig rigtig godt i forhold til det overordnede mål, som vi skal nå. Og så er jeg sikker på, at vi også nok får et andet Horsens-hold at se i de næste 12 kampe, siger han og fortsætter:

– Vi følger selvfølgelig med (i konkurrenternes resultater, red.) ligesom alle mulige andre. Men det vigtigste er, at vi selv rammer vores niveau. Fordi det er det, vi kan gøre noget ved. Og rammer vi det niveau, som vi gjorde i store dele af efteråret, så skal vi ikke ligge søvnløs over noget som helst.

AC Horsens-chef inden FCK: Skal se om vi kan spille 11 mod 11 fra start til slut

Næste opgave for Jens Berthel Askou og AC Horsens er på søndag, hvor et storspillende F.C. København-hold kommer på besøg på Nordstern Arena Horsens. Der er kick off klokken 16.00, og du kan se opgøret på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P