Dansk Fodbold

Jon Dahl nomineret til manager-pris

Jon Dahl Tomasson har haft en stærk februar som Blackburn-manager. Det har nu skaffet ham en nominering til månedens manager i Championship.

Jon Dahl Tomasson tror på, at Blackburn kan slå Leicester ud af FA Cuppen.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Tilbage på play off-plads og pokaltriumf.

Det er, hvad Jon Dahl Tomasson har præsteret som Blackburn-manager i februar.

De flotte resultater har nu skaffet den tidligere landsholdsbomber en nominering til månedens manager i Championship.

– Efter at have været forfærdeligt inkonsekvent før februar, har Tomasson fundet en måde, hvorpå Blackburn kan vende nederlag til uafgjort, da de genvandt deres plads i play off-positionerne med tre sejre og tre uafgjorte – 12 point fra seks kampe og kun indkasseret tre mål, lyder det i begrundelsen fra EFL.

Highlights: Jon Dahl og Blackburn sejrer sensationelt mod Leicester i FA Cuppen

Jon Dahl Tomasson er nomineret sammen med Michael Carrick (Middlesbrough), Vincent Kompany (Burnley) og Nigel Pearson (Bristol City).

Blackburn Rovers skal håbe at ende blandt de øverste seks hold i Championship, hvor nummer ét og to ryger direkte op, mens nummer tre til seks skal ud i play off om at komme i Premier League. Tomasson og Co. er i skrivende stund på en fjerdeplads med fire point ned til Millwall på syvendepladsen.

Jon Dahl efter FA Cup-mirakel: Spillerne skrev historie

Samtidig med de fine resultater i Championship er det også lykkedes Blackburn at gå videre i FA Cup’en, hvor man senest slog Premier League-holdet Leicester City ud og dermed banede sig vej til kvartfinalen, hvor Sheffield United fra Championship venter.

Næste opgave for Blackburn er dog i Championship mod midterholdet Stoke City. Det opgør spilles på fredag klokken 21.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P