Dansk Fodbold

Officielt: Michael Lumb indstiller karrieren

Efter 18 år på højt niveau har Michael Lumb tirsdag lagt sine fodboldstøvler på hylden.

Michael Lumb indstiller karrieren.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke blevet til fodbold i 2023 for Michael Lumb, og det kommer heller ikke.

Den 35-årige forsvarsspiller har tirsdag valgt at indstille sin karriere – en karriere der undervejs har budt på hele 11 forskellige klubber samt to optrædener på det danske A-landshold.

Michael Lumb har siden januar 2022 repræsenteret Fremad Amager.

– Det er vildt at tage afsked med noget, som har været så stor en del af ens liv. Det var vemodigt at forlade klubben i dag med støvler og udstyr og vide at den sidste kamp er spillet i min karriere. En dag som man med lidt frygt har ventet på og lande på den anden side med en ny virkelighed, lyder det fra Michael Lumb.

Jeg har haft nogle fantastiske snakke med familien i forhold til tidspunktet for karrierestop, og efter dialog med klubben omkring fremtiden, var det den mest naturlige beslutning [..] Nu venter der en ny virkelighed uden for stregerne, som naturligvis giver mig mere tid med familien, som jeg samtidig glæder mig helt vildt til at nyde, lyder det videre fra Lumb.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Den venstrebenede back slog fra 2005 til 2009 sit navn fast for første gang, da han hos barndomsklubben AGF tog skridtet op som professionel.

Han sikrede sig et skifte til den russiske storklub Zenit Sankt Petersborg, men det ophold blev aldrig som håbet for aarhusianeren.

I den russiske klub nåede han kun at spille syv kampe, mens det undervejs blev til lejeophold i både Feyenoord, AaB og Freiburg, inden Lumb i 2013 skiftede mere permanent til Bochum.

Efter bare et halvt år i Bochum gik turen hjem til Danmark, hvor han i første omgang kom hjem til FC Vestsjælland, inden turen gik over Lyngby, AC Horsens og Brøndby, inden han altså nu slutter karrieren i Fremad Amager.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P