3F Superligaen

Dårligt skadesnyt for F.C. Københavns Christian Sørensen

Christian Sørensen måtte udgå med en skade fra søndagens kamp mod OB, og nu venter et indgreb og en længere pausen for backen.

F.C. Københavns Christian Sørensen ventes at være ude de kommende fire til seks uger efter sin skade mod OB i Superligaen søndag.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag skal han have foretaget et indgreb.

Efterfølgende må han se til fra tribunen i de kommende fire til seks uger.

Således lyder diagnosen, efter Christian Sørensen søndag måtte gå skadet fra F.C. Københavns kamp mod OB.

– Det er rigtigt sjovt at spille fodbold for tiden og både holdet og jeg er godt kørende, så det er da surt. Når det er sagt, så havde jeg frygtet, at det var værre, så nu klør jeg på for at komme hurtigt tilbage, så jeg kan bidrage i en masse kampe resten af foråret, siger Christian Sørensen.

Også hos cheftræner Jacob Neestrup er det ærgrelse at spore. Også han vælger dog at se lyst på tingene.

– Det er selvfølgelig først og fremmest ærgerligt for Christian, der har gjort det rigtigt godt for os, men vi forventer at få ham tilbage på banen relativt snart, så det kunne bestemt også have været værre.

Highlights: Premier League eller Superliga? FCK følger trop og smadrer OB 7-0!

– Indtil han er klar igen, så har vi vist gennem lang tid, at vi har vi stærke alternativer, når vi er blevet ramt af skader. Det samme er tilfældet her, lyder det fra cheftræner Jacob Neestrup.

Den 30-årige venstreback måtte allerede forlade banen efter 31 minutter, og ind i hans sted kom hollandske Kevin Diks.

Christian Sørensen står noteret for 15 kampe i FCK-trøjen siden sit skifte fra Viborg på sommertransfervinduets sidste dag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P