2 min læsningAlderweireld stopper på det belgiske landshold

Forsvarsspilleren Toby Alderweireld har mandag annonceret, at han med øjeblikkelig virkning stopper på det belgiske landshold.

2 min læsning
Belgiske Toby Alderweireld har valgt at soppe sin karriere på det belgiske fodboldlandshold med øjeblikkelig virkning.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev langt fra den afslutning, som han formentlig have håbet.

0-0-opgøret mod Kroatien ved VM i Qatar bliver den sidste landskamp for belgiske Toby Alderweireld.

Den 34-årige forsvarsspiller har mandag annonceret, at han efter 127 landskampe stopper sin karriere for ‘Rode Duivels’.

– Med smerte i hjertet annoncerer jeg hermed, at jeg med øjeblikkelig virkning stopper som landsholdsspiller. Jeg har givet alt både fysisk og mentalt siden min debut i 2009. Nu er tiden igen kommet til, at jeg skal være sammen med min fantastiske familie og fokusere fuldt ud på min rolle i Royal Antwerp. En vanskelig beslutning, men den rigtige beslutning for mig på dette tidspunkt, lyder det fra Alderweireld i en video på twitter.

– Som lille dreng drømte jeg om at spille for landsholdet. Jeg er meget taknemmelig og stolt over, at denne drøm gik i opfyldelse. 14 år senere kan jeg se tilbage på 127 landskampe, tre verdensmesterskaber, to europamesterskaber og utallige smukke øjeblikke, lyder det videre fra Royal Antwerp-spilleren.

0-0-kampen mod Kroatien ved VM betød, at Belgien skuffende måtte se Marokko og Kroatien avancere fra VM-gruppe F.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Toby Alderweireld kom allerede som ung til akademiet i hollandske Ajax. Efter fire sæsoner på klubbens førstehold, gik turen videre til spanske Atletico Madrid.

Herfra gik turen først på udlån til Southampton, inden Tottenham i sommeren 2015 købte ham fri i den spanske hovedstad. I Tottenham blev det til i alt 236 kampe, inden turen gik videre til Al-Duhail i Qatar. I sommer vendte Alderweireld dog tilbage til Belgien og Roayal Antwerp, hvor han sidenhen har fået anførerbindet.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer