Premier League

Arsenal-helt om sejrshug: Jeg tænkte ‘bare giv mig den her ene chance’

Unge Reiss Nelsson sendte Emirates i ekstase med hans sene sejrsmål mod Bournemouth lørdag. Efter kampen forsøgte han at sætte ord på, hvad der gik igennem hans hoved.

Reiss Nelson blev Arsenal-helt med, da han afgjorde Arsenals opgør mod Bournemouth i tillægstiden.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

En altafgørende scoring dybt inde i dommerens tillægstid foran et fyldt Premier League-stadion.

Noget de fleste fodboldspillere drømmer om, men også noget, der blev til virkelighed for 23-årige Reiss Nelson lørdag eftermiddag.

I det syvende tillægsminut flugtede englænderen bolden i kassen og satte kronen på værket i Arsenals vilde comeback mod Bournemouth. Et flot mål, som han efter kampen forsøgte at sætte nogle ord på.

– Den faldt til mit højreben, og jeg ville egentlig have hamret til den, men jeg så forsvarsspilleren komme ud, så jeg besluttede mig for at tage den over til mit venstreben, smadre igennem og sigte efter nettaget – noget i den stil, forklarer Nelson ifølge Mirror til BBC efter kampen.

Englænderen placerede sig på kanten af feltet til hjørnesparket, som førte til scoringen og håbede på, at han kunne få lov at afgøre det efter en clearing.

– Da bolden røg ud mod mig, tænkte jeg ‘bare giv mig den her ene chance’. (…) Vi har brug for øjeblikke som disse , hvis vi vil gå hele vejen, siger han.

Arteta om comeback: Vi viste modenhed og ukuelighed

Reiss Nelson er produkt af Arsenals akademi og har altid været eget af Nordlondonklubben. Han har dog været udlejet to gange til henholdsvis Hoffenheim og Feyenoord.

Målet mod Bournemouth var hans syvende i Arsenal-trøjen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P