Premier League

Medie: Stor udskiftning venter for Liverpool til sommer – Salah på blokken i storklub

Der ventes angiveligt stor udskiftning i Liverpool til sommer, og en af dem, der kan forlade klubben, er Mohamed Salah, som meldes på blokken i en af Europas storklubber.

Mohamed Salah på blokken i Paris Saint-Germain PSG.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Et transfervindue er ovre… Men snart venter et nyt.

Og allerede nu arbejdes der i klubberne på at finde frem til de spillere, man vil forsøge at sælge og hente ind, når transfervinduet igen står på vid gab.

Rygtemøllen kører også fortsat. Og et af rygterne om en helt stor transfer tilfalder Liverpool og et muligt salg af den målfarlige egypter Mohamed Salah.

Ifølge Football Insider skal der nemlig ske store ændringer over sommeren i Liverpool efter en foreløbigt skuffende sæson.

Derfor er intet udelukket – heller ikke et salg af Mohamed Salah.

Og interessen for den 30-årige egypter er da også stor. Således melder mediet, at den rige franske storklub, Paris Saint-Germain, skulle være særdeles lune på Salah. Klubben skulle angiveligt netop nu være i gang med at undersøge mulighederne for et køb.

UEFA mødes med Liverpool-fans efter omdiskuteret rapport

Årsagen til at skiftet nu kommer på tale skulle være, at PSG er usikre på, hvad der skal ske med den stjernespækkede fronttrio Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé i løbet af sommeren.

Og det er netop her, at Salah kan være med til at sikre klubben, hvis en af offensivstjernerne skulle vælge at smutte.

Mohamed Salah har i denne sæson scoret 19 mål og assisteret ni gange for Liverpool fordelt 35 kampe. Samlet set står Salah noteret for 175 mål og 72 assists fordelt på 289 kampe for klubben.

Mohamed Salah er fortsat på kontrakt i Liverpool frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P