Premier League

Kunne Messi gøre det ‘on a cold night in Stoke’? – Her er svaret

Man har hørt sætningen med Messi og Stoke mange gange, og nu er den person, der har bedst forudsætning for at vurdere det, kommet med sit besyv.

Kunne Lionel Messi gøre det på en kold og våd dag i Stoke? Det har Stoke-manager Tony Pulis nu svaret på.
Foto: Ritzau/Scanpix

Det startede i december 2010.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo havde begyndt deres kurs mod den absolutte verdenstop, og kort efter skulle den lille argentiner for anden gang i træk vinde Ballon d’Or.

Den tidligere Aston Villa, Wolves og Everton-angriber, Andy Gray, stillede undervejs i sin kommentering af kampen mellem Manchester City og Everton spørgsmålstegn ved Messis kvaliteter med sætningen:

– He would struggle on a cold night at the Britannia Stadium.

Andy Gray havde svært ved at se Lionel Messi klare sig i Premier League, og særligt Stokes hjemmebane, Britannia Stadium, som på den tid var kendt for sin fjendtlighed overfor gæstende hold, ville altså, ifølge Gray, være en stor mundfuld for den daværende Barca-profil.

Stoke havde i starten af sidste årti et ry for at være særdeles godt organiseret defensivt, og med hårde tacklinger og ikke mindst Rory Delaps lange indkast havde den daværende Stoke-manager, Tony Pulis, skabt et mandskab, som modstanderne havde svært ved at dominere.

Enzo Fernandez: Sådan er legendariske Messi

Nu er netop Tony Pulis, der stod i spidsen for Stoke fra 2006 til 2013, blevet forholdt, om Lionel Messi rent faktisk kunne klare sig mod hans hold tilbage i 2010, og Pulis er ikke i tvivl.

– Han kunne klare sig hvorsomhelst. Han er bare en helt ekstraordinær spiller, siger Tony Pulis til Sportbible.

Selvom Pulis altså har markant højere tanker om Lionel Messi, end det var tilfældet for Andy Gray, så kan Gray måske hæfte sig ved, at Pulis faktisk på ét punkt giver ham en smule ret.

– Det kan godt være, at han (Messi, red.) ikke ville blive involveret helt så meget, som han ville i et varmere klima, men han ville lave to eller tre ting i løbet af kampen, som ville afgøre kampen. Det er sådan, han er. Han er bare en speciel person, lyder roserne fra Pulis.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Walisiske Tony Pulis tog efter sin anden periode i Stoke videre til Crystal Palace. Inden turen gik til først West Bromwich, Middlesbrough og slutteligt Sheffield Wednesday. Jobbet i Sheffield Wednesday, som han forlod i december 2020, er Pulis’ seneste managerjob.

Lionel Messi scorede i sæsonen efter Andy Grays kommentar 50 mål i 37 LaLiga-kampe, og sæsonen efter blev det til 46 scoringer i 32 spanske liga-kampe for den nuværende argentinske verdensmester.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P