Premier League

Cancelo åbner op om Bayern-transfer: Enhver der siger andet lyver

Joao Cancelo er sikker på, at alle professionelle fodboldspillere kan sætte sig ind i, hvorfor han valgte at skifte til Bayern München i januar.

Joao Cancelo forklarer skiftet fra Manchester City til Bayern München.
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kom som lidt af en transferbombe, da Joao Cancelo byttede Manchester City ud med Bayern München i januar.

Frem mod den endelige lejeaftale, der sikrer, at Cancelo er Beyern-spiller frem til sommeren, gik der rygter om, at der skulle have været mindre god stemning mellem Cancelo og Manchester City-manager Pep Guardiola.

Men onsdag afkræfter Joao Cancelo rygterne. I stedet handler det om noget helt andet.

I et interview med det portugisiske medie O JOGO fortæller den 28-årige portugiser at det handler om glæden ved at spille fodbold – og ikke mindst manglen på glæde, når man ikke spiller.

– Guardiola fandt en ny måde at spille på efter VM, hvor han begyndte at spille med en bagspiller mere. Og han kunne lide, hvad han så fra Rico Lewis og Nathan Aké. Jeg respekterede hans beslutning, fordi det var jeg nødt til. Jeg syntes, at jeg fortjente at spille – men det gjorde han ikke.

– Som spiller er man altid lidt egoistisk. Alle spillere vil føle sig vigtige for holdet og vil gerne spille – og enhver, der siger andet, lyver. En konkurrencespiller som mig, der stræber efter at vinde titler, vil bare spille. Jeg bliver nødt til at spille for at være glad.

Medie: Barça lun på City-stjerne – villige til at betale 670 millioner

Men ifølge portugiseren var der ikke dårlig stemning mellem ham og Guardiola. Ingen forsøgte at tvinge sig eller tvinge nogen ud – faktisk tværtimod.

– Vi talte stille og roligt (Cancelo og Guardiola red.). Det var en samtale, ikke en diskussion. Og vi besluttede, at det bedste for mig ville være at forlade Manchester City i dette transfervindue.

– Det var efter gensidig aftale. Hvis City ikke var med på det, så ville de ikke have ladet mig gå, for jeg havde en kontrakt, fortæller Cancelo.

Bayern München skulle angiveligt have sikret sig en frikøbsklausul i lejeaftalen, der gør, at man kan sikre sig Cancelo permanent fra sommeren. Cancelo oplyser dog, at han stadig er åben for en tilbagevenden til Etihad – ligesom en permanent Bayern-aftale heller ikke udlukkes.

Efter topbrag på Emirates: FA sigter Arsenal og City

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P