Champions League

Henderson: Vanskeligt at forklare – svært at fordøje

Liverpool-anfører Jordan Henderson var selvsagt ikke tilfreds, efter Liverpool tirsdag aften satte en 2-0-føring over styr.

Liverpool-anfører Jordan Henderson var skuffet efter Liverpool formøblede en 2-0-føring og tabte 2-5 til Real Madrid i Champions League.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool har et bjerg at bestige i returopgøret i Champions League.

Efter at have været foran 2-0 hjemme på Anfield mod holdets modstander i sidste års finale – Real Madrid – formøblede Liverpool føringen, og indkasserede i stedet et 2-5-nederlag.

Kort efter slutfløjt var det selvsagt en skuffet Liverpool-anfører, der stillede op til interview.

– Det er meget vanskeligt at forklare, specielt så tæt på slutfløjt. Det er svært at fordøje, vi er åbenlyst skuffede over resultatet og måden, kampen forløb, for jeg følte, at vi i særligt første halvleg spillede noget godt fodbold og var det bedste hold, men vi er meget skuffede over anden halvleg og måden, den forløb på, lød det fra Henderson.

Liverpool-anføreren bed særligt mærke i én situation, der kunne have ændret slagets gang.

– Der var et stort øjeblik, hvor vi kunne være kommet foran 3-0, hvor der var noget klumpspil på målstregen. Det var et vigtigt øjeblik i kampen, for 3-0 er anderledes, men det er den kvalitet de har; De kan ramme en på ethvert tidspunkt. Vi var lidt skuffede og uheldige med at gå til pausen med uafgjort, men vi er nødt til at komme ud og præstere i anden halvleg, og det gjorde vi ikke i tilstrækkelig grad, lød det fra Henderson.

Liverpool er ifølge statistikmediet Opta det første hold i Champions Leagues historie, der kommer foran 2-0 for efterfølgende at tabe med tre mål.

Returopgøret mellem sidste sæsons Champions League finalister spilles den 15. marts på Estadio Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P