Premier League

Medie: Så meget kræver Manchester United for Rashford til sommer

Marcus Rashford har storspillet for Manchester United i denne sæson, og det afspejler sig også i købsprisen, hvis andre klubber skulle have interesse.

Så meget koster Marcus Rashford. Pris Marcus Rashford.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Marcus Rashford har været flyvende for Manchester United i denne sæson.

I særdeleshed efter VM-slutrunden i Qatar, hvor det er blevet til hele otte mål i ni Premier League-kampe for United.

Det har nu angiveligt fået traditionsklubben til at sætte et stort prismærke på Rashford, hvis man altså kunne have et ønske om at tilegne sig den 25-årige offensivprofil.

Manchester United vil efter sigende meget gerne forlænge kontrakten med Marcus Rashford, som allerede står til at udløbe i sommeren 2024.

Men skulle det ikke lykkes før sommerens transfervindue, har storklubben angiveligt ikke tænkt sig, at lade Rashford gå uden videre.

Ifølge Daily Star skulle Manchester United nemlig have tænkt sig, at smide et prisskilt på Rashford til sommer, der rammer hele 120 millioner pund – svarende til lige over en milliard danske kroner.

Mærkværdig ‘glitch’ giver Manchester United-fans Mbappé-forhåbninger

Marcus Rashford står i skrivende stund noteret for 338 kampe for Manchester United på tværs af alle turneringer. Her er det blevet til 115 mål og 65 assists.

I denne sæson har Rashford spillet 35 kampe for klubben med 22 mål og otte assists til følge.

Manchester United møder senere søndag Leicester. Kampen finder sted klokken 15:00 og kan følges på Xee og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P