Viktor Claesson: Vi har to konkurrencedygtige startellevere
F.C. København kan ud af truppen stille med to stærke startellevere. Det mener klubbens Viktor Claesson, som synes, der er sket et kvalitetsløft i truppen siden hans egen ankomst.
Video og interview: Mathias Blohm
To konkurrencedygtige startellevere.
Det er, hvad F.C. Københavns Viktor Claesson mener, klubben kan stille med i øjeblikket.
Den svenske offensivspiller fortæller samtidig til campo.dk, at kvaliteten i truppen er højnet, siden han kom til klubben i marts 2022.
– Jeg synes, vi har to rigtig gode startellevere, som ville kunne konkurrere på højt niveau i Superligaen, siger Claesson til campo.dk.
I vinterens transfervindue har de forsvarende mestre hentet tre nye spillere ind i truppen i form af Diego Goncalves, Jordan Larsson (leje) og William Clem (indlemmet i førsteholdstruppen).
FCK-profil tror på mesterskabet: Vi er små favoritterSamtidig har man sagt farvel til Victor Kristiansen, Matthew Ryan og Marios Ikonomou, mens Orri Steinn Óskarsson og Daniel Haarbo er blevet udlejet. Viktor Claesson mener, at truppen står stærkere nu, end da han selv kom til klubben for godt et år siden.
– Hvis jeg sammenligner med, da jeg kom hertil for et år siden, så synes jeg, at vi har utrolig fin konkurrence på alle positioner, og som trup er vi utrolig stærke.
Ny FCK’er: Jeg er faldet godt tilF.C. København tager hul på forårssæsonen søndag ude mod Silkeborg IF. Der er kick off klokken 16.00, og du kan se opgøret på 6’eren og Discovery+.