Premier League

Medie: Manchester United har ‘ægte’ interesse i tidligere Chelsea-angriber

Manchester United ventes at hente en ny angriber til klubben i sommerens transfervindue, og klubben bliver allerede kædet sammen med flere store navne.

Manchester United skulle angiveligt have en 'ægte' interesse i AS Roma-angriberen Tammy Abraham.
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Cristiano Ronaldo efterlod et hul, som Manchester United skal have lukket.

Sådan er meldingen fra langt de fleste britiske medier, og klubben bliver derfor kædet sammen med adskillige angriber fra ind- og udland.

Nu skriver mediet CaughtOffside, at De Røde Djævle lurer på den tidligere Chelsea-angriber, Tammy Abraham, der siden august 2021 har spillet for italienske AS Roma.

United hentede i januar hollandske Wout Weghorst, men den store hollænder, der allerede har spillet otte kampe for klubben, har ikke imponeret, og kun i ligacup-sejren over Nottingham Forest er han kommet på tavlen.

Weghorst fik afbrudt sit lejeophold i tyrkiske Besiktas, for straks igen at blive lejet ud fra sin moderklub, Burnley, til Manchester United.

Hollænderens manglende succes har altså angiveligt åbnet dørene for Tammy Abraham, der har fået sin fodboldopdragelse på Chelseas akademi.

Efter lejeophold i både Bristol City, Swansea og Aston Villa, solgte Chelsea i 2021 Abraham til AS Roma og den tidligere Chelsea-manager José Mourinho.

Ikke desto mindre ventes det dog, at Chelsea fortsat står foran Manchester United i køen, hvis Abraham skulle beslutte sig for at vende hjem til engelsk fodbold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P