Premier League

Medie: Greenwood kommer ikke i aktion i denne sæson

Anklagepunkterne mod Manchester United-angriberen Mason Greenwood er frafaldet, men angriberen kommer alligevel ikke i aktion for sin klub i denne sæson, lyder det nu.

Mason Greenwood er fortsat ikke en del af Manchester Uniteds trup, og sådan fortsætter det resten af indeværende sæson skriver Daily Star.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mason Greenwood har ikke spillet for Manchester United siden sin anholdelse i januar 2022.

Det kommer næppe til at ændre sig for den 21-årige angriber i indeværende sæson, selvom samtlig anklagepunkter mod ham er frafaldet.

Den britiske anklagemyndighed frafaldt anklagerne mod Greenwood tidligere på året, da der kom nye beviser i sagen, mens et vidne trak sig.

Greenwood var anklaget for ét tilfælde af voldtægt samt overfald og tvangsmæssig adfærd, men da anklagerne blev droppet, igangsatte Manchester United selv en ‘proces’, og det er den proces, der ventes at trække ud. Det skriver Daily Star.

United med officiel udmelding om Greenwood: Forbliver suspenderet

Ifølge det engelske medie er den engelske storklub igang med en undersøgelse af sagen, hvilket blandt andet omfatter et interview af Mason Greenwood selv, for at fastslå hans version er historien, ligesom der vil blive inddraget specialister til at fastslå angriberens fysiske og mentale tilstand.

Det er den undersøgelse, som klubben på ingen måde ønsker at haste igennem, og selvom håbet er, at der kan sættes et punktum i sagen før sæsonafslutningen i maj, så er der ingen garantier for, at det bliver tilfældet.

United-stjerne frifundet for voldtægtsforsøg og overfald

Manchester United har siden Greenwoods anholdelse i januar 2022 udbetalt fuld løn til spilleren, som dog har været suspenderet som følge af anklagemyndighedens anklager.

Nu står klubben pludselig i en ganske penibel situation, hvor de reelt set har tre muligheder. Klubben kan vælge at indlemme Greenwood i truppen, hvilket uden tvivl vil få skabe forargelse flere steder.

Alternativerne er, at klubben sælger Greenwood eller udbetaler hans resterende løn. Mason Greenwood har kontraktudløb i Manchester United til og med juni 2025.

Selvom den britiske anklagemyndighed har droppet anklagerne mod Greenwood, understregede de i samme ombæring, at de vil have sagen ‘under fortsat vurdering’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P