Premier League

Brentford reagerer på racistiske kommentarer mod stjernespiller: Vi væmmes

I kølvandet på Brentfords 1-1-kamp mod Arsenal lørdag, er klubbens helt store stjerne, Ivan Toney, blevet overdynget med et hav af racistiske kommentarer på Instagram.

Brentford Ivan Toney er endnu en gang blevet udsat for racisme i kølvandet på 1-1-kampen mod Arsenal.

Brentford hentede sig lørdag et enkelt point ude mod Arsenal.

Med 1-1 og den 10. kamp i streg som ubesejret er der selvsagt en hel masse at glæde sig over i den lille London-klub, men den helt store og isolerede glæde er blevet overskygget af en ærgerlig sag i kølvandet på kampen.

Således oplyser Brentford, at klubbens helt store stjerne, Ivan Toney, var offer for et hav af racistiske beskeder på sin Instagram umiddelbart efter kampen mod Arsenal.

Iven Toney scorede Brentfords udlignende mål i kampen, og ifølge Brentford modtog han “en byge af grove og racistiske beskeder på sin Instagram-konto.”

Det er langt fra første gang, at Ivan Toney er offer for racisme, og Brentford har søndag valgt at udsende en såkalt ‘club statement’ om sagen:

– Vi væmmes og er kede af, at Ivan er blevet udsat for den slags endnu en gang.

– Vi vil ikke tolerere det, og vi kommer til at gøre alt i vores magt for at finde frem til de enkelte involverede individer.

– Ivan var offer for noget lignende tilbage i oktober forrige år, og gerningsmanden står nu til at skulle modtage konsekvenserne i retten.

– Hvor mange gange skal den slags ske?

– Der er ikke plads til racisme, står der i udmeldingen på Brentfords hjemmeside, hvor de samtidig opfordrer fodboldfans verden over til at respektere hinanden og acceptere hver enkelts forskelligheder.

VAR-dommer erkender: Menneskelig fejl kostede Arsenal sejren

Med det ene point er Brentford nu på ottendepladsen i Premier League, fire point efter Tottenham på femtepladsen.

Arsenal er fortsat Premier Leagues førerhold, hvor man efter 21 kampe har seks point ned til Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P