Premier League

Medie: Chelsea forlænger med profil

Thiago Silva har kontraktudløb i Chelsea til sommer. Men nu skulle parterne være enige om en forlængelse.

Thiago Silva er angiveligt enig med Chelsea om forlængelse
Arkivfoto: REUTERS/Tony Obrien.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

38 år.

Det er normalt en høj alder for en professionel fodboldspiller. Men Thiago Silva kan fortsat være med på højeste niveau.

Det synes hans klub Chelsea også at mene. De meldes nu enige med brasilianeren om en forlængelse af kontrakten, der ellers udløber til sommer. Det mener transferjournalist Fabrizio Romano at vide.

– Chelsea har nu indgået en mundtlig aftale med Thiago Silva om en ny kontrakt, der løber indtil juni 2024, skriver Romano i et opslag på Twitter og fortsætter:

– Et udkast til en kontrakt bliver nu lavet. Det er alt sammen færdigt og mundtligt aftalt, da Thiago har givet grønt lys.

Thiago Silva har i denne sæson spillet 19 ud af 21 mulige Premier League-kampe. I alt er det blevet til 106 kampe for London-klubben siden ankomsten til Chelsea fra Paris Saint-Germain i sommeren 2020.

Medie: Chelsea-angriber én detalje fra skifte

Næste opgave for Silva og Chelsea er lørdagens kamp i Premier League mod West Ham ude. London-opgøret fløjtes i gang klokken 13.30, og du kan se det på TV3 Max og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P