
Ekspert: Haaland skiftede til den forkerte klub
Erling Haaland har scoret 25 mål i 20 Premier League-kampe i sæsonen. Alligevel mener Jamie Carragher, at han kunne være endnu bedre, hvis han ikke spillede for Manchester City.

25 mål efter en halv sæson i Premier League er uhørt.
På grund af de mange mål har Erling Haaland været på alles læber, siden han i sommer skiftede til Manchester City fra Dortmund.
Men selvom den norske bomber har statistikkerne på sin side, mener Sky Sports-eksperten Jamie Carragher ikke, at vi ser den bedste version af ham i Manchester City.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Jeg tror kun, vi har set 60 procent af Erling Haaland, siger Carragher til Sky Sports og fortsætter:
– Da han scorede imod West Ham, var der plads til at løbe i dybden, og det gjorde han. Det er der ikke mulighed for hver gang, på grund af måden Manchester City spiller på. Han kom fra en kontra-liga (Bundesligaen, red.), hvor man så hans vanvittige fart, men man ser den ikke her.
– Han har måske valgt den forkerte klub til at få det bedste ud af ham, slutter Carragher.

Manchester City er 0gså ramt af problemer udenfor banen, hvor det er kommet fra, at klubben er blevet anklaget for brud på mere end 100 regler.