Premier League

Medie: City-komet kan se frem til lønstigning på 400 procent

Manchester Citys purunge Rico Lewis er i dén grad i færd med sin gennembrudssæson, og nu vil klubben efter sigende belønne ham med en lønstigning.

Rico Lewis kan se frem til en markant lønstigning.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester City har tænkt sig at give Rico Lewis en mærkbar lønstigning.

Det skriver Daily Star.

Lønstigningen skal efter sigende ses som en belønning til den 18-årige højreback, der i denne sæson for alvor er trådt ind på førsteholdet i den engelske storklub.

Ifølge mediet går Rico Lewis fra 5.000 pund til 25.000 pund om ugen, hvis han skriver under på den nye aftale.

Det svarer til en stigning på 400 procent, og i danske kroner og øre vil han i givet fald gå fra 41.000 kroner til 208.000 kroner om ugen – en ny årsløn på lige knap 11 millioner kroner.

Sammen med lønstigningen skulle der også følge en forlængelse af kontrakten, så den kommer til at strække sig fem år ud i fremtiden. Den nuværende aftale står til at løbe ud i sommeren 2024.

Selvom en lønstigning på 400 procent lyder af meget, så blegner den nye løn på 25.000 pund om ugen i forhold til flere af de andre og mere etablerede Manchester City-stjerner.

Blandt andet er der tidligere blevet skrevet om, at Erling Haaland skulle få i omegnen af 865.000 pund om ugen – svarende til vanvittige 7,3 millioner kroner – og dermed også med afstand være den mest løntunge Manchester City-stjerne.

Men med Haalands løn in mente, er det næppe utænkeligt, at Rico Lewis sammen med sit bagland har tænkt sig at sætte næsen op efter lidt mere, end hvad Daily Star beretter om.

Officielt: Kæmpe transfer bekræftet – Bayern München henter Manchester City-stjerne

Rico Lewis har i denne sæson spillet 15 kampe på kryds og tværs af de forskellige turneringer for Manchester City.

Der er dog udsigt til flere, efter Manchester City-manager Pep Guardiola gav grønt lys til at leje konkurrenten Joao Cancelo ud til Bayern München i det netop overståede transfervindue.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P