3F Superligaen

Jacob Neestrup: Et eller andet sted er de jo favoritter – men vi har også muligheder

FCK-træner Jacob Neestrup mener, at FC Nordsjællands forspring er stort nok til, at man kan kalde dem favoritter - han mener dog også, at der fortsat er muligheder for at hente mesterskabet til F.C. København.

F.C. København-træner Jacob Neestrup mener, at man et eller andet sted må være favorit med så stort et forspring.

– Det er jo klart, at et eller andet sted, så er man jo favorit, når man er foran med otte point ned til os og fem ned til Viborg.

Sådan lyder det fra F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, da campo.dk spurgte ind til mesterskabskampen i foråret.

Men de otte points forskel mellem FCK og FC Nordsjælland til trods, så har man stadig troen på et dansk mesterskab til sommer i F.C. København – også selvom Jacob Neestrup mener, at FC Nordsjælland har gjort det godt i efteråret.

– Vi tror på os selv, og vi synes, at vi sluttede efteråret rigtig godt af. Der er noget at bygge videre på.

– Der er et stort potentiale i det her hold, og det er uanset om man er ung eller gammel.

– Hvis vi kan ramme den samme stabilitet, krydret med at vi rammer vores topniveau lidt oftere i foråret, så tror jeg, at der er en rigtig god mulighed for at skrabe rigtig mange point sammen, siger Jacob Neestrup.

Stolt Neestrup: Victor er klar og har overhalet alle på sin vej

Jacob Neestrup og resten af F.C. København er i disse dage i Portugal, hvor vinterens træningslejr finder sted.

Her deltager man i Atlantic Cup sammen med blandt andre Brøndby IF og FC Midtjylland.

Lørdag den 4. februar spiller FCK for første gang i turneringen, hvor svenske Elfsborg er modstanderen.

F.C. København tager hul på Superligaen den 19. februar med en udekamp mod Silkeborg IF.

Du kan se interviewet med Jacob Neestrup i videoen øverst i artiklen. Her kommer han også nærmere ind på, hvorvidt det er en fiasko eller ej, hvis ikke FCK vinder det danske mesterskab i år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P