1 min læsningFredberg: Vi er rasende på Forest
Jesper Fredberg lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive forholdet til Nottingham Forest ovenpå en kollapset handel.

Jesper Fredberg og Nottingham Forest kommer nok ikke på julekort lige foreløbig.
Den danske fodbolddirektør, der til daglig gør sig i Anderlecht, havde i januars transfervindue kikkertsigten rettet mod en ny venstreback.
Ham troede Fredberg, at han havde fundet i Nottinham Forests Harry Toffolo. Alt virkede også fryd og gammen, indtil Premier League-klubben i sidste øjeblik trak sig fra handlen. Noget der ikke just imponerede Fredberg.
– Jeg synes, vores transfervindue har været med fin succes. Der er kommet en ny angriber og en ny kantspiller, og så har vi fået renset ud på holdet.
– Den mest irriterende ting er, at vi ikke fik hentet en ny venstre back. Vi er rasende på Nottingham Forest for at trække sig i Harry Toffolo-handlen til allersidst.
– Men det var også vigtigt at spare penge, så vi kan slå hårdere det i sommerens vindue, fortæller danskeren til Het Nieuwsblad.

Den tidligere Viborg-sportsdirektør fik dog hentet lidt ind i transfervinduet i form af Anders Dreyer og Islam Slimani.