Premier League

PL-transferoverblik: Så meget brugte klubberne hver især i januar-vinduet

Det engelske medie Sky Sports har knust tallene og beregnet, hvor meget hvert Premier League-hold har brugt i det netop overståede transfervindue. Se, hvor meget din klub brugte lige her.

Enzo Fernandez blev med skiftet til Chelsea Premier Leagues dyreste spiller nogensinde.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

En hektisk måned med til- og afgange i Premier League er nu overstået.

Tirsdag aften smækkede transfervinduet i, og muligheden for at handle er nu passeret for holdene i den bedste engelske række.

Derfor kan man nu også passende evaluere på den forgangne måned. For hvor sad pengene ekstra løst i lommen, og hvilke klubber stoler nok på deres nuværende trup til ikke at have spenderet en krone?

Få den fulde gennemgang af Premier League-klubbernes økonomiske ageren på transfermarkedet efter reklamen.

Ifølge det engelske medie Sky Sports har Premier League-klubberne samlet set brugt over 6,5 milliarder kroner på i alt 52 permanente aftaler i januar måned.

Det er mere end en fordobling af, hvad klubberne brugte på spillere i januar sidste år og næsten ti gange så meget, som der blev købt ind for i vinteren 2021.

Ud af de 20 Premier League-klubber er Chelsea ikke overraskende den klub, der har brugt flest penge i det netop overstået transfervindue efter samlet set at have købt ind for over 2,5 milliarder kroner.

Chelsea er ikke færdige endnu: Meldes tæt på PL-angrebstalent

De nærmeste forfølgere er Arsenal, Bournemouth, Newcastle, Leeds og Liverpool som alle brugte i mellem 379 millioner og 505 millioner kroner på spillere som Coady Gakpo og Jorginho.

Efter dem kommer fem hold, der alle har brugt mellem 126 og 270 millioner kroner bestående af Leicester, Wolves, Aston Villa, Nottingham Forest og West Ham.

Længere nede overrasker det nok nogen, at vi finder Manchester City, som i januar brugte i omegnen af 67 millioner kroner og dermed er at finde blandt de mindst aktive klubber i januarvinduet.

På samme beløb ligger både Fulham og Brighton.

NU ER DET LUKKET: De 10 vigtigste handler du skal være opdateret på

Fem klubber har ikke hentet nogen spillere permanent og har heller ikke oplyst omkostningerne for de låneaftaler, de har indgået.

Her finder vi de to traditionelle top-6-klubber Manchester United og Tottenham og danskerkolonien Brentford sammen med Crystal Place og Everton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P