Europæisk Fodbold

Ingen debut til Tengstedt i Benfica-triumf

Der blev ikke debut til Casper Tengstedt, som tirsdag så hele Benficas kamp mod Arouca fra bænken.

Casper Tengstedt Benfica
Foto: SL Benfica

Det var en god dag for Benfica, men Casper Tengsted havde formentlig håbet på mere.

Lissabon-klubben udbyggede nemlig sin føring i den portugisiske liga, da de snuppede en ganske sikker 0-3 udesejr over Araouca, men klubbens nye danske angriber så hele kampen i det nordlige Portugal fra bænken.

Tengstedts landsmand, Alexander Bah, startede til gengæld på banen som vanligt.

Det var dog ikke Bah, der stod for hverken mål eller assist, for de første to tog erfarne Joao Mario sig af, og i begge tilfælde var det på oplæg af norske Fredrik Aursnes.

Mens Casper Tengstedt trippede på bænken, var det i stedet kroatiske Petar Musa, der med 23 minutter tilbage af kampen kom på banen, og bare 13 minutter senere gjorde han sig fortjent til Roger Schmidts tillid, da han gjorde det slutresultatet 0-3.

Med tre minutter tilbage af kampen sendte Schmidt hele fire nye spillere på banen, og dermed var Tengsted en af bare tre marksspillere i truppen, der ikke kom i aktion.

Andreas Schjelderup var ikke en del af Benficas trup.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P