3F Superligaen

Officielt: FC Midtjylland henter egyptisk landsholdsspiller

Den egyptiske landsholdsspiller, Emam Ashour, er officielt skiftet til FC Midtjylland, efter han tidligere har været rygtet til den jyske hede.

FCM logo

FC Midtjylland fortsætter oprustningen efter salgene af Anders Dreyer og Evander.

Først offentliggjorde holdet, at man havde hentet Armin Gigovic, og nu kan også Emam Ashour kalde sig Midtjylland-spiller. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 24-årige midtbanespiller skifter fra den hjemlige egyptiske liga, hvor han spillede for Zamalek og har været en fast bestandel af den centrale midtbane i denne sæson med 13 startpladser.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Ifølge journalist Farzam Abolhosseini betaler 20 millioner kroner for at hente den egyptiske landsholdsspiller til klubben, og han får en kontrakt frem til 2027.

Klubbens sportschef, Svend Gravesen, fortæller, at klubbens tilhængere godt kan se frem til at blive underholdt af Ulvenes nye mand.

– Emam har potentiale til at blive et enormt interessant bekendtskab i FC Midtjylland. Fansene kan se frem til at opleve en dynamisk midtbanespiller, som bliver en vigtig del af vores hold med sin energi og sit store løbepensum.

FCM udlejer endnu en forsvarsspiller

Ashour har tilbragt hele sin karriere i Egypten, hvor han i alle turneringer har spillet 133 med 19 mål og 12 oplæg til følge.

FC Midtjylland kunne tidligere tirsdag berette, at de havde solgt ivorianske Ousmane Diomande til Sporting for et beløb i nærheden af 100 millioner kroner. En femtedel af de penge ser altså ud til at gå til købet af egypteren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P