
Medie: Storklub har Slimane med på ønskelisten
Flere af Brøndbys spillere meldes alle på vej væk denne vinter - nu kan også Anis Ben Slimane tilføjes til listen.

Jens Martin Gammelby, Andreas Maxsø og Sigurd Rosted meldes alle på vej væk fra Brøndby i dette transfervindue.
Senest var ingen af de tre spillere med, da Brøndby IF søndag vandt 4-1 over Hvidovre IF.
Nu kan der efter alt at dømme tilføjes endnu en spiller til listen over Brøndby-spillere som meget vel kan være fortid i klubben den 1. februar.
I hvert fald skriver mediet Sporx, at Galatasaray har udset sig Brøndbys Anis Ben Slimane som en forstækning til midtbanen i dette transfervindue.
Den 21-årige Brøndby-spiller er dog ikke ene om at være på ønskelisten i den tyrkiske storklub, der også skulle kigge mod Nicolas Raskin i belgiske Standard Liege, ligesom også Konyaspors Amir Hadziahmetovic skulle være et transfermål.

Ifølge mediet kommer Galatasaray til at hente mindst én af de nævnte midtbanespillere denne vinter, og ledelsen i Galatasaray ønsker angiveligt at få handlerne i hus snarest.
Slimanes nuværende aftale med Brøndby løber frem til sommeren 2024.