Premier League

Agent: Forsvarsspiller skriver under med Arsenal mandag eller tirsdag

Når kampen mellem Arsenal og Manchester United søndag fløjtes op, bliver det med en kommende Arsenal-spiller på lægterne.

Når kampen mellem Arsenal og Manchester United skal spilles søndag, vil polske Jakub Kiwior se til fra tribunen. Han skriver under med Arsenal mandag eller tirsdag siger hans agent.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Han skriver under med Arsenal enten mandag eller tirsdag.

Meget mere konkret bliver det ikke fra Rafał Kędzior, der er rådgiver for den polske landsholdsspiller Jakub Kiwior.

Den 22-årige midterforsvarer har længe været rygtet til Arsenal, og når The Gunners søndag møder Manchester United på Emirates, vil Kiwior være at finde på tribunerne.

– Lige før nytår havde ‘Kuba’ en telefonsamtale med Mikel Arteta, som gav ham mange detaljer, præsenterede en plan for ham og forklarede hvordan vejen til spilletid så ud. ‘Kuba’ var fortryllet, forklarer Rafał Kędzior til det polske medie Meczyki.

Den 22-årige polak skiftede i sommeren 2021 fra slovakiske MSK Zilina til italienske Spezia, hvor han var med til at sikre overlevelse for den forholdsvis lille italienske klub.

Arsenal-boss har lært af sæsonens eneste nederlag: Sådan slår vi United

I denne sæson har Kiwior startet de første 17 kampe i Serie A for Spezia, men i sidste weekends 0-1-sejr over Torino, så polakken hele kampen fra bænken.

Spezia spiller søndag aften klokken 18 mod AS Roma, mens Arsenal og Manchester United mødes klokken 17:30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P