3F Superligaen

Isaksen ser frem mod foråret: Det vigtigste er top seks

Gustav Isaksen var en af efterårets helt store profiler i Superligaen. Nu skal han og resten af FCM-truppen være klar til foråret.

Gustav Isaksen ser frem til foråret i Superligaen.
Soccer Football - Europa League - Group F - Lazio v FC Midtjylland - Stadio Olimpico, Rome, Italy - October 27, 2022 FC Midtjylland's Gustav Isaksen celebrates scoring their first goal REUTERS/Alberto Lingria

Legekammeraterne Evander og Anders Dreyer er væk.

Dermed bliver Gustav Isaksen endnu vigtigere og en endnu større profil for FC Midtjylland når Superligaen igen sparkes i gang.

Først skal FCM dog have gang i træningskampene, hvor de starter ud på lørdag mod den tyske klub St. Pauli, der venter i Hamborg.

En kamp 21-årige Isaksen ser frem mod. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Jeg har det godt på holdet og føler mig i en fysisk stærk forfatning. Lige nu ser det godt ud, men der er selvfølgelig fortsat en masse ting, vi skal have trænet, så vi står helt perfekt til de første officielle kampe i sæsonen.

– Det handler om at holde snuden lige i sporet. Hele holdet er gode til at bevare motivationen, fordi vi ved, der ligger nogle fede kampe og venter, siger FCM-stjernen.

– Det bliver fedt at spille på et stort stadion igen. I ferierne kan man nogle gange glemme, hvor fedt det egentlig er, men når man først starter op igen, savner man det virkelig.

FCM-boss melder ud efter salg af to profiler: Leder efter erstatninger

Gustav Isaksen forventer også, at han selv skal gøre det endnu bedre for Ulvene, selvom holdet er førsteprioriteten for ham.

– Lige nu er det vigtigste, at vi som hold kommer med i top seks. Hvis vi lykkes med det, synes jeg virkelig, vi har potentiale til at fyre den af.

– Det store mål for mig selv er at score endnu flere mål og få lagt på der. Generelt skal vi lave flere mål i offensiven, og det arbejder vi hårdt på at forløse her i opstarten, slutter Isaksen.

Kampen mellem St. Pauli og FC Midtjylland spilles lørdag klokken 13.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P