SIF bekræfter næsten: Helenius har fået fri
AaB's køb af angriberen Nicklas Helenius ser ud til at nærme sig. Tirsdag har angriberen fået fri i Silkeborg.
Der er ingen Nicklas Helenius til træning i Silkeborg tirsdag.
Den høje angriber bliver rygtet ‘hjem’ til barndomsklubben AaB, som han forlad for anden gang i sommeren 2017, og de rygter bliver nu mere eller mindre bekræftet af Silkeborg selv.
– Jeg kan sige så meget, at Nicklas ikke kommer til træning i dag. Han har fået fri til at afklare nogle forhold. Det indikerer måske, at der er noget omkring det, der florerer lige nu, men mere kan jeg ikke sige i den forbindelse, siger sportschef Jesper Stüker til Midtjyllands Avis.
Med 162 kampe er AaB fortsat den klub, som Helenius har spillet flest kampe for, siden han i 2010 debuterede som seniorspiller i klubben. I Silkeborg står Helenius noteret for 102 kampe.
Scoringsmæssigt har det dog set særdeles godt ud for Helenius i Silkeborg, hvor han 47 gange har nettet for midtjyderne.
Medie: AaB vil kapre forrige sæsons topscorer i SuperligaenHvis skiftet til AaB bliver en realitet kommer Helenius efter alt at dømme til at skulle kæmpe for at undgå nedrykning. AaB er ved vinterpausen at finde på Superligaens 11. plads.
I modsætning er Kent Nielsens tropper fra Silkeborg at finde på fjerdepladsen, og der er således 10 point imellem de to mandskaber.
31-årige Nicklas Helenius har kontrakt med Silkeborg til sommeren 2024.