International Fodbold

Shakhtar-præsident donerer del af Mudryk-salg til krigen i Ukraine

Shakhtar Donetsk-præsidenten, Rinat Akhmetov, har valgt at donere en stor del af pengene fra salget af Mykhailo Mudryk til krigen i det østlige Ukraine.

En stor del af salget af Mykhailo Mudryk går nu til krigsindsatsen i det østlige Ukraine, det bekræfter Shaktar Donetsks præsident.
Foto: Chelsea FC

De var hårde at forhandle med, det fik Arsenal at mærke, men der var en grund.

Shakhtar Donetsk solgte søndag Mykhaylo Mudryk til Chelsea, efter Arsenal ellers længe havde lignet ukrainerens kommende klub.

I sidste ende endte Chelsea med at betale den ukrainske klub et beløb, der af flere medier berettes at lyde på 100 millioner euro, men en ganske stor del af de penge går nu direkte videre til krigen i det østlige Ukraine.

– Jeg sender i dag 25 millioner dollars (172 millioner kroner, red.) for at hjælpe vores soldater, forsvarerer og deres familier. Pengene vil blive brugt på at dække forskellige nødvendigheder – lige fra medicinsk behandling og psykologisk støtte til helt specifikke anmodninger, lyder det i en pressemeddelelse fra Shakhtar Donetsk-præsident Rinat Akhmetov.

Akhmetov, som har tjent sin formue på minedrift og menes at være den rigeste mand i Ukraine, lægger ikke skjul på, at han havde foretrukket at holde på Mudryk, men omstændighederne er ikke til det i øjeblikket, hvor klubben er fortrængt fra sin hjemby, der ligger i hjertet af Donbass-regionen, der i øjeblikket er under russisk kontrol.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at min drøm er at vinde europæiske trofæer. Derfor skulle spillere som Mudryk spille i den ukrainske liga, og vi skulle vinde europæiske trofæer med sådanne spillere i stedet for at heppe på dem [..] Desværre er det umuligt nu, da Ukraine kæmper en forfærdelig og ikke-retfærdiggjort krig startet af den russiske stat. Jeg er sikker på, at vi vinder, og så vil vi spille en venskabskamp mod Chelsea på Donbass Arena i et ukrainsk Donetsk.

Potter forholder sig til Mudryks lange kontrakt: Hvis jeg er her lige så længe, er vi alle glade

I første omgang lancerer Akhmetov et projekt, der med et uafhængigt og professionelt hold, vil være i kontakt med soldaterne fra stålværket Azovstal i havnebyen Mariupol.

– Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at bringe den dag tættere på.

– Derfor har jeg besluttet at starte ‘Hjertet af Azovstal’ – et projekt der er designet til at hjælpe forsvarerne af Mariupol og familierne af faldne soldater. Deres mod er ikke tidligere set i moderne historie. Det er dem og deres opofrelse og mod, der har hjulpet med at modstå fjenden i de første måneder af krigen og givet os alle følelsen af den uundgåelige ukrainske sejr, lyder det fra Akhmetov.

Shaktar Donetsk har siden besættelsen af Ukraine og klubbens hjemby, Donetsk, spillet sine kampe sine kampe i den vestukrainske by Lviv – 1200 kilometer fra Donetsk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P