1 min læsningAarhus Fremad har fastlagt pokalkamp – spiller 40 kilometer fra Riisvangen

Det har længe været en varm kartoffel, men nu skulle der være styr på Aarhus Fremads pokalkamp mod FC Nordsjælland sidst i februar.

1 min læsning
Aarhus Fremads hjemmekamp mod Superligaens førerhold fra FC Nordsjælland skal spilles på JYSK Park i Silkeborg.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Riisvangen Stadion kan ikke bruges, og Ceres Park er allerede i brug.

Derfor venter der den 28. februar en køretur på helt nøjagtigt 44 kilometer, når Aarhus Fremads fans skal støtte deres hold i pokalkampen mod FC Nordsjælland.

Kampen i kvartfinalen skal nemlig spilles på JYSK Park i Silkeborg.

Det fremgår i dag på FC Nordsjællands hjemmeside, mens Aarhus Fremad selv har til gode at bekræfte.

Dobbeltopgøret i pokalturneringen har længe udgjort et positivt problem for Aarhus Fremad, der af forskellige årsager har været udfordret på at finde en hjemmebane.

Først blev klubben fra 2. Division trukket som hjemmehold i den første kamp den 28. februar, og selvom de forsøgte, så afviste FC Nordsjælland at spille kampen i Farum og lade returopgøret foregår på Riisvangen i det nordlige Aarhus.

Aarhus Fremad vil bytte pokalkampe – FC Nordsjælland afviser

Aarhus Fremad kan ikke benytte sin egen hjemmebane til kampen så tidligt på året, men da returopgøret spilles mere end en måned senere, nemlig den 6. april, ville banen til den tid være i en forfatning, hvor den godt kunne bruges.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer