3F Superligaen

FCM forlænger med U19-landsholdsspiller

FC Midtjylland har valgt at forlænge kontrakten med den 18-årige forsvarsspiller. Dermed er der først udløb med talentet ved udgangen af 2027.

Mikkel Fischer udlejes til FC Fredericia
Foto: fcm.dk

FC Midtjylland har forlænget kontrakten med en af sine talenter.

18-årige Mikkel Fischer har nemlig skrevet under på en kontrakt med ulvene, der løber fem år frem.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

– Mikkel er et af vores lovende talenter, som er inde omkring U19-landsholdet, ligesom han er en bærende kraft på vores stærke U19-hold, siger assisterende sportschef Kristian Bach Bak og fortsætter:

– Hans helt store force er at sætte spillet med sin gode fodboldhjerne og veludviklede teknik. Hvis han samtidig kan lægge på i forhold til sit duelspil og forudseenhed i den defensive del, har han nogle spidskompetencer, der gør ham sindssygt interessant. Han er unik på mange områder sammenlignet med andre spillere på samme position, fordi han er så god på bolden.

FCM-profil svarer på rygter om belgisk storklub: Det er et skridt op

Mikkel Fischer er meget tilfreds med forlængelsen på heden.

– Den her kontrakt betyder meget, fordi jeg har været her så længe. Da jeg første gang kom til Midtjylland, var min ambition at arbejde mig hele vejen op gennem akademiet, og det er lykkedes mig nu, siger han og fortsætter:

– Mit næste mål er at blive en del af førsteholdet og komme til at spille der. Nu skal jeg forbedre mit duel- og hovedspil for at kunne komme endnu tættere på førsteholdet.

FCM skriver kontrakt med klub-legendes søn

Mikkel Fischer har spillet 49 kampe for FC Midtjyllands U19-hold siden ankomsten fra FC Skanderborg som U14-spiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P