Premier League

Potter efter ydmygelse: Vi er selvsagt ikke et godt sted

Det har i den grad været op ad bakke for Graham Potter og Chelsea på det seneste, og søndag aften blev de ekspederet ud af FA Cuppen af et sprudlende Manchester City-mandskab.

Chelsea-manager Graham Potter kan blive fyret. Chelsea overvejer at fyre Graham Potter.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Én sejr i otte kampe.

Krisen kradser på Stamford Bridge for tiden, og søndag gjorde Manchester City der værre for Chelsea.

For anden kamp i træk blev Manchester City nemlig de store i opgøret mod Graham Potter og Chelsea, for mens der i midtugens kamp i Premier League ‘bare’ var tale om et 1-0-nederlag, så blev det nærmere en ydmygelse, da Manchester City søndag fik fordel af hjemmebanen.

På Etihad Stadium i Manchester var de engelske mestre som minimum én klasse bedre end Chelsea, og efter en 3-0-føring ved pausen, slap Chelsea nådigt fra FA Cup-kampen med et 4-0-nederlag.

– Jeg synes, vi var næstbedst efter et rigtig-rigtig godt hold. Vi er selvsagt ikke et godt sted [..] Første halvleg var smertefuld og hård for os alle. I anden halvleg var vi nødt til at svare tilbage, og jeg synes, at der var noget positivt med de unge spillere. De gav alt og viste deres kvalitet, men vi er skuffede over at være ude af turneringen, lød det efter kampen fra Chelsea-manager Graham Potter ifølge SkySports.

Undervejs i kampen begyndte flere af de medrejsende Chelsea fans at synge Thomas Tuchels navn, men Graham Potter havde kigger indad i stedet for at se mod sin forgænger.

City cruiser forbi Chelsea i overbevisende sejr

– Vi kan ikke gøre andet end at gøre vores arbejde bedre og arbejde hårdere. Vi forstår fansenes frustrationer, det er forståeligt, og det respekterer vi. Der er selvfølgelig altid andre holdninger, og der vil altid være negativitet og kritik, for resultaterne har ikke været gode. Det er en del af vores job, en del af udfordringen, lyder det fra Potter.

Chelsea har mulighed for at komme tilbage på sporet, når de den 12. januar gæster bysbørnene fra Fulham i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P