1 min læsningMedie: Hoffenheim har sikret sig købsoption på Dolberg

Kasper Dolberg har fået en frisk start på karrieren med sit skifte til Hoffenheim, og Tyskland kan vise sig at blive angriberens hjem i længere tid end først antaget.

1 min læsning
Kasper Dolberg skiftede tidligere på måneden til tyske Hoffenheim, som har sikret sig en købsoption på danskeren.
Foto: TSG Hoffenheim

Han har seks måneder til at vise sig frem i Tyskland.

Kasper Dolberg har underskrevet en lejeaftale med Hoffenheim til og med juni i år, men den aftale kan blive gjort permanent, hvis danskeren indfrier tyskernes forventninger.

Ekstra Bladet skriver således, at Hoffenheim har sikret sig en købsoption på Dolberg, der lyder på 10 millioner euro – svarende til cirka 75 millioner danske kroner.

Kasper Dolberg har siden 2019 været ejet af franske Nice, som dengang betalte godt det dobbelte af den føromtalte købsoption, da de sendte 20,5 millioner euro til Ajax.

Når lejeaftalen i Hoffenheim til sommer udløber, har Kasper Dolberg fortsat ét år tilbage af sin kontrakt med franskmændene, så hvis danskeren ikke brager igennem Bundesligaen, vil Hoffenheim formentlig kunne forhandle en lavere pris med Nice.

Robert skov med to scoringer i uofficiel Dolberg-debut

Kasper Dolberg har mildest talt haft et år til glemmebogen i 2022.

De seneste 12 måneder er således forløbet med bare tre scoringer på klubplan og et enkelt mål for det danske landshold.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer