3F Superligaen

Albert Capellas oplister FC Midtjyllands fokuspunkter: Her skal vi forbedre os

Albert Capellas og FC Midtjylland har igangsat forberedelserne til forårssæsonen, og den spanske cheftræner har en lang række fokuspunkter under opstarten.

Det lader til at spillerne i FC Midtjylland får travlt under forberedelserne til foråret. Albert Capellas har en række fokuspunkter.

Optakten til Superligaen er begyndt rundt om i de danske klubber.

For FC Midtjylland kommer foråret lidt tidligere end de andre, da man allerede den 16 februar møder Sporting i Europa League.

I superligaen har midtjyderne dog skuffet fælt, der har efterladt dem på en syvendeplads, inden sæsonen genoptages.

FC Midtjylland forlænger med nytilkommen nigerianer

Derfor har cheftræner Albert Capellas en lang række punkter, hvorpå Ulvene skal forbedre sig – og FCM-spillerne skal være vakse på skolebænken.

Det fortæller den 55-årige cheftræner til FC Midtjyllands hjemmeside.

– Vi skal ankomme med flere spillere i feltet, vi skal sende flere bolde i feltet, og vi skal blive bedre, når vi taber bolden. Vores genpres skal blive bedre, og det er noget, vi vil arbejde på. Samtidig skal restforsvaret sidde i skabet, så vi ikke er sårbare over for kontraangreb, siger Capellas og fortsætter.

– Jeg ønsker, at vores spillere tager mere risiko fremad banen. Når vi er tæt på målet, skal de være klar til at tage initiativ og være kreative. Spillerne skal lære, hvilke steder de kan tage mere risiko, og hvor på banen de skal spille mere simpelt.

FC Midtjylland har lukket 22 mål ind i efteråret, næsten dobbelt så mange som FC Nordsjælland, der ligger øverst i tabellen. Derfor skal spillerne i FCM også struktureres bedre defensivt i optakten til foråret.

– Det samme gælder i forhold til, hvornår vi skal presse højt, og hvornår det ikke er en god idé. Det handler om koordination og timing, hvilket vi nu får tid til at fokusere på, lyder det fra cheftræneren.

Fodboldøkonom: AGF nærmer sig den økonomiske top – kan skubbe FC Midtjylland ud af top 3

Foruden nye fokuspunkter i spillet skal Capellas også bruge vinteren på at integrere sine to nye assistentrænere Niels Lodberg og Carles Cuadrat.

FC Midtjylland drager på træningslejr i Portugal i slutningen af januar som den sidste forberedelse inden det skæbnesvangre opgør mod Sporting midt i februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P