Premier League

Officielt: Brentford henter tysk offensivspiller

Brentford forventer selv at handlen til sommer bliver den dyreste i klubbens historie.

Brentford har hentet den unge tysker, Kevin Schade, på en lejeaftale for resten af sæsonen. Til sommer kan de købe ham for et rekordstort beløb.
Foto: Brentford Football Club

Ganske som ventet har Brentford onsdag præsenteret den tyske offensivprofil Kevin Schade.

Den 21-årige tysker kommer i første omgang til danskerklubben på en lejeaftale gældende for resten af indeværende sæson.

Den lejeaftale kan allerede til sommer gøres permanent, og det regner Brentford med, at den bliver. Der vil i så fald være tale om en rekordstor transfersum for Thomas Frank og kompagni.

– Jeg mener, at Kevin er en typisk Brenford-signing. Han er et ungt og lovende talent, som vi ser et stort potentiale i. Vi har fulgt ham i et stykke tid, og vi tror på, at han vil passe godt til vores spillestil.

– Han kan spille på alle vores tre forreste positioner. Han kan spille begge wings for os eller som frontangriber. Han er meget hurtig, og så er hans måde at løbe bag forsvaret meget lovende, lyder det lovprisende fra Thomas Frank.

Journalist: Brentford henter ung tysker

Kevin Schade kommer til Brentford fra Freiburg, hvor han i sidste sæson fik sit store gennembrud, inden en skade i maveregionen holdt ham ude i sæsonens sidste kampe.

Skaden i maven holdt ham også ude i denne sæsons første kampe, men efterhånden som efteråret er gået, er han kommet igang, og skaden har altså ikke været mere alvorlig, end at Brentford tør købe ham for det, de selv kalder et rekordstor beløb.

Beløbet er ikke offentliggjort, men skulle Brentford udnytte købsoptionen, vil de have papir på den unge tysker i i alt fem og et halvt år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P